Normal opstart på dagen. I dag assisterede jeg ved en åben galdeoperation, dvs at fjerne den uden brug af kikkertmetoden, som er det eneste jeg rigtigt har lært, så det der er nemmest har jeg ikke prøvet så tit. Derfor assistere, men næste kan jeg så lave. Kl. 11.00 afgang til den amerikanske lejr i Bagram. Og jeg skal flyve helikopter dertil. Men denne var for sent på den, så vi fløj først 11.45. Det er bare oversejt! For mig var det første gang i mit liv at jeg har prøvet det!! Supersejt.Overfedt!! Jeg har taget en masse småvideoer med mit kamera. Vi var i Bagram for at se deres hospital- alla MASH. Dog er deres kapacitet mindre end vores og deres hospital ikke bedre end vores, og på nogen punkter dårligere end vores. Men vi var der for også at finde ud af hvordan vi kan støtte og hjælpe hinanden. Og det har vi fundet ud af nu. Så grunden for besøget blev til fulde indfriet. Vi spiste også frokost der og fik en rundvisning på hospitalet, men desværre var der ikke tid til at gå i deres PX, deres "supermarket", og jeg havde fået en masse bestillinger fra mine kollegaer og jeg selv troede at kunne få købt Jacobs fødelsesdagsgave der. Men der var desværre ikke tid tilovers til det. Flyveturen blev dog ikke ringere af det, den var bare kanonfed. Så nu har jeg prøvet det med. Vi var tilbage igen kl. 15.30 og lidt tid til at dampe af, for på turen hen var dørene til helikopteren åben, men ikke på tilbagevejen, så vi blev godt stegte. Så stuegang kl. 17.00. Vi var nogenlunde hurtigt færdige, da morgendagens operation er aflyst, skulle der ikke lægges plan for det. Hosptalets sterilisationsapparat er gået i stykker, og kun et meget lille fungere. Så kun ISAFsoldater kan opereres indtil lørdag. Lige da jeg så skulle gå tilbage kom der et trauma ind, en afgansk dreng på ca 13 år, somvar faldet ned fra en lastbil. Han havde flere overfaldiske sår og nogle skrammer på hovedet som skulle syes, og så hjernerystelse, for han var ikke helt vågen og kastede op. Men sådant tager tid og efter alle undersøgelser er gjort er kl. bare 18.45. Da jeg var i charge for drengen skal man sikre sig at alle er informeret om nattens observationer. Tilbage i egen camp, fik smidt tasken og så over at spise: sovs med champingnon, tørt kyllingebryst og ris, total smattede, men andre ikke gennemkogte! dertil salat. Desseret var noget kunstig hinbærskum-noget! Føj! Så det var ikke succes idag! I aften har Wahed tid og vi fik gennemgået lektion 6 færdig i bogen. Nu vil jeg i bad og så læse mine lektier for i morgen efter jeg er blevet færdig her.

Normal morgen. I dag efter stuegangen blev det kalrt at vi skal operere en soldat med blindtarmsbetændelse. Det gjorde La Fay og jeg. Efter det var der noget stille overalt, så jeg læste lidt dari. Kl. 11.30 over at spise frokost fro at være klar til kl. 12.00, da vi skal afsted til militær sygehuset. Kl. 12.00 var der bare ingen bil. Hvor belv jeg tosset foralt var bestilt i sidste uge og jeg ikke fået en kalr melding om at det skulle være aflyst fra tyskernes side. Så jeg fik ringet rundt og sat bevægelse i kludene og vups en bil, dog 3/4 forsinket, men efter at jeg har ringet og meldt det til militærsygehuset var alt i orden og vi kom afsted. I dag havde jeg også vores anæstesist og psykiater med. Anæstesisten skulle tage et kig på deres intensiv og operationsgang for at finde ud af hvor de er med hensyn til apperatur og dermed hvilken uddannelse de skal have, når de af amerikanerne får det nye materiel, so skulle være vores type af teknisk udstyr. Det var noget nedslående melding jeg fik fra ham bagefter, da de stort set intet har, og det de har var tyrkisk eller sovjetisk og gammel og i stykker. Hr. Boncek og mig fik kigget på en hel del patienter, ca 20, hvoraf mange slet ikke var undersøgt, så vi ikke havde enmulighed for at tilbyde hjælp, men vi tog 3-4 af dem ind til videre undersøgelse og evt behandling. Tilbage igen tids nok til at jeg kunne deltage i næste møde, hvor vi tog et blik over de kendte sygehuse og klinikker der findes i Kabul, og hvor vi ikke haft kontakt længe. Så vi har nu en 4 dages besøgsrunde til en hel del steder vi kommer til at skulle besøge, således at vi evt skaber kontakt med telefon nummer til de rette læger de steder og dermed måske mulighed for at starte et samarbejde og evt overflytninger af afganske patienter efter vi er færdige med at behandle dem, men som måske kræver lidt ekstra pleje før de er klar til at komme hjem til deres ofte fjerne egne her i det barske land. Nu har vi sat CIMIC igang med at stedfæste nogle af stederne, for at vi ikke kører forgæves. Så blev kl. mange og hurtigt til aftensstuegang, hvor de fleste læger var tilstede, så vi fylder meget når vi går rundt. Men hyggeligt er det. Til aften var jeg over at motionere og så troede jeg at jeg havde en aftale med Wahed, men han hyggede med nogle tyske kammarater. Nå så jeg fik læst lidt op på daribogen og dermed alt det med små skrift, som er forklaringen på hvorfor det er sådan og en hel del grammatik! Så havde jeg også fået en times højtlæsning for, men efter en halv time blev jeg godt nok træt af det, så derfor ringe hjem og skrive og i seng.

Normal morgen inclusiv morgenkonferance og stuegang til kl. 8.40, hvor jeg så gik tilbage til den danske lejr for at være klar til at tage med PSYOP´s ud og dele aviser ud (PsykologiskeOPerationer). Der var først briefing hvordan man gør med uddelere og sikringsvagter og så gik det løs kl. 9.45. Først gående uddeling. Det er meget specielt når menneskemængden på få sekunder bare bliver enorm omkring en og alle ønsker en avis. Informationshungren er bare enorm. Børnene tog vi nu ikke så alvorligt da de drev sport med hvor mange aviser de kan tiltuske sig, så jeg gav primært til voksne så til skolebørn og ingen til småbørn. Til tider var folk så nærgående at jeg måtte tage alle deres hænder fra mig og gå så jeg fik lidt arbejdsafstand, nogengange på en meget bestemt måde for at få dem til at forstå at man ikke river aviserne ud af hånden på mig, men at det er mig der bestemmer hvem jeg vil give avisen til. De voksne var generelt meget taknemmelige og imødekommende. Det der også var positivt overraskende var at mange unge mennesker kunne tale engelsk. Så jeg fik også talt med dem. Vi besøgte også en folkeskole, som var meget bart. De havde for tiden eksamen, så der var stille overalt. Vi kom forbi meget smukke landområder som alle bar tegn på goldhed pga vandmangel, så snart vand så også grønt, dyrkede marker osv. Jorden er nemlig meget frugtbart. Vi spiste frokost i Camp Julien, som er en amerikansk base. Det var OK mad. Så videre på vores avismission, hvor vi nu ved et market var stationær uddelere til vi havde fordelt den del der skulle fordeles der. Så igen gående patrulje og til sidst kørende uddeling fra bilerne. Meget spændende og meget varmt. Jeg var bare gennemsvedt, så selv mit buksebælte kunne vrides, foruden skjorten og fragvest. Tilbage igen tog jeg over på hospitalet, som havde en nogenlunde stille dag. Stuegangen blev gået samt operationsprogrammet lagt. Så måtte jeg klare nogle andre småting, så jeg fik spist aftensmad sent og så Dari med Wahed, men han fik en gæst, da vi var godt begyndt, så resten af aftenen har jeg brugt på selvstudium og lektier til Safi i morgen. Aftenens bad var skønt og meget tiltrængt!! Til sidst aftenrutinerne som I allereder kender til. Nu vil jeg ringe hjem og så gå i seng!

Sovet helt til kl. 8.00, så ikke mere pga varmen. I dag bliver det brunch kl. 11.00 og ikke morgenmad kl. 8.30, da køkkenholdet ville sove længe idag. Dog har de overgået sig selv i dag med maden: pandekager, pølse, æg and bacon, frikadeller, grønt og frugt! Herligt! Men da brunchen var kl. 11.00 samtidig med katolsk messe måtte jeg så spise efter messen. Derfor spiste jeg så alm. morgenmad i det tyske feltkøkken. Den danske messe kl. 10 var nu også god, teksten om den fortabte søn og den barmhjertige fader, dertil en god prædiken. Så er det jo også store gøre rent dag, så jeg fik støvsuget, vasket gulv, støvet af, vaske privat tøj og strøget. Kl. 13.00 start til arbejdsdagen. Normal konferance, men så gik det løs med problemer imellem lægerne og ledelsen, dvs fru Kæmmere og LSO, ledende sanitetsofficer i staben for hele den tyske ledelse. Der var flere delelementer i " brokkeriet", så jeg gik i gang med at være problemknuser, ved at tale med de forskellige parter, gik til de forskellige niveauer af ledelsen og tilbage igen for at melde om tingenes tilstand. Dagen blev brugt på det, hvor er det nemt når man ikke slev er involveret men faktisk er en slags budbringer imellem de forskellige parter. Efter stuegangen fik så bragt to af parter sammen og i morgen efter morgenkonferancen de sidste to parter og så får vi se om problemerne bliver løst måske ikke til alles tilfredshed men så til alles accept. Det var faktisk spændende at være en art mediator.Ellers har vi fået opereret to afganer med lårbensbrud, den efter knoglebetændelse og den anden efter trafikuheld. Så igen i dag har vore ortopædkirurger haft nok at se til. Nu må vi håbe at der er fred i aften. Her til aften gik jeg over for at hente maden til efter min løbetur, som idag gik meget nemmere end sidst. 30 min og over fire km. Det er OK men jeg må se om jeg ikke snart kan øge hastigheden igen. Så havde Wahed og mig aftalt at mødes kl. 20.00, men så havde vores chef sendt ham på en opgave, så jeg fik terpet dari og smugkigget lidt på Rambo 2. Så kl. 22.20 kom Wahed og jeg fik læst lidt dari op for ham, da jeg føler mig noget usikker på at læse højt på dari med persisk skrift. Men det gik faktisk godt. Så i morgen kan jeg bruge lidt kræfter på at lære ordene udenad. Nu hedder det ringe, og skrive og så i seng for der venter noget helt specielt på mig i morgen. :-))), men det må i høre om i morgen!
Sov godt:

Normal arbejsdag. I dag skal jeg til møde i camp Dogan, til surgical theatre meeting, hvor alle udenlanske læger mødes. I dag var der ikke så mange. Mødet havde to emner, først katastofehåndering på internationalt niveau og dermed en masse kasser og vandrør med mange forkortelser som jeg ikke kendte, med det resultat at jeg forstod næsten ingenting. Det næste var et foredrag om brug af vendterapi i behandling, holdt af en tyrkisk læge, temmeligt ubrugbart her i Afganistan. Tilbage i egen lejr og have frokost. Så terpe dari i middagspausen. Så kom der en del skader i løbet af eftermiddagen, men den der gjorde dybt indtryk er en afgansk pige, 16 år med 100 % forbrænding. Hun levede endnu, men knap. Der er intet at gøre. Jeg var simpelthen ved at tude da jeg så hele hendes unge krop svedet af på den måde efter en gasexplosion. Frygteligt. Det tog mig noget tid og snak at komme mig over!! Jeg gik også en runde for at snakke med dem der har set hende, så at evt hvis der var nogen der trængte at snakke fik muligheden for at gøre det. Så var der en lille pause i strømmen af patienterne og jeg fik læst lidt mere dari. Tilbage til appellen, hvor vores nye anæstesilæge er kommet. En kvinde og det er jo dejligt. Efter appel gik vi over at spise aftensmad sammen og fik en god snak. Her til aften igen terpe dari og så lektion ved Wahed, så vi repeterede lektion 6 og startede på 7. lektion. Efter han var gået fik jeg skrevet lektierne til i morgen. I dag har jeg fået lønseddel, som for tredje gang er forkerte. Sådan noget er bare skideirriterende. Jeg fik ringet til Thoams for at få befalingernes numre, så Danilog kan få dem til orientering så de kan se jeg skal have den rigtige løn. Desuden mailet til FSU for det samme. Nu får vi se om det ikke kan rettes hurtigst muligt. Nu hedder det snart seng.
Og imorgen sove længe! Og tysk katolsk messe!

I går aftes har der været bombeangrab to eller tre forskellige steder i Kabul, men intet her. Raketterne har ramt afganske civile og ikke nogle soldater. Det er altid godt at vide.
I dag har jeg primærvagten. Morgenen er gået efter normalt skema. I dag skal jeg operere en amerikaner med hernia inguinalis, lyskebrok. Steinmann opererede og jeg assisterede. Det er altid en fornøjelse at arbejde med en rutineret erfaren kirurg. I dag blev vi nødt til at planlægge at en af vore patienter skal overflyttes til afgansk civil sygehus, da vi nu har fået to trafikskadede børn ind som kræver ekstra opmærksiomhed og pleje, hvorfor vores dame med forbrændinger skal flyttes i morgen. Det fik jeg aftalt med generalen på militærsygehuset via fransk tolk, vores anæstesilæge fra det franske team, arrangeret transport osv. Det barn der kom ind som var årsagen til at damen skal flyttes kom efter at have rørt en strømførende ledning og så var faldet angiveligt 6 meter, men så burde han have flere skader. Han havde flere berøringsstrømskader på begge arme og thorax og maven, hvor det døde væv blev nødt til at blive fjernet. Da drengen kom samtidig som min operation tog Martin sig af pillearbejdet med drengen. Så blev jeg inviteret til at spise frokost hos franskmændene og fik smagt en af deres feltsration: harekød i mustardsauce med kartoffler og champingon. Det smagte faktisk rigtigt godt. Så Kom en philipinsk mand som arbejder for amerikanerne med klassisk appendicitistegn, og nu fik jeg endelig lov til selv at bestemme om han skal opereres, dejligt. Og det blev planlagt til 1 time efter. Så vi operede da der var øvelsesbunkeralarm. Det var meget heldigt. Og han havde blindtarmsbetændelse. Ude igen var der tid til at have min darilektion, for kl. var så mange at der ikke var tid nok til vores uddannelsesmøde, hvor vi skulle have hørt om forbrændinger, men det må blive næste fredag. Så aftensstuegang, hvor mine to patienter havde det godt. Så troede at jeg skulle være til aftensappellen, men nej igen en patient lige da jeg skulle gå, en nordmand der ved skydning havde fået en metalsplitter ind i overarmen. Den var tydelig at føle under huden, men så kantet at jeg blev nødt til at bedøve lidt omkring og skære indgangshullet lidt større, og vups så var den ude, vaske og forbinde. Han fik suveniret med hjem. Så hurtigt tilbage til vores lejr, da vi jo dag har fælles mad og jeg ville gerne motionere inden, og kom akkurat for sent til aftensappellen. Hurtigt klæde om og så fik jeg løbet en halv time, men idag var det en kamp mod mig selv, jeg måtte gå mange gange, havde sidestik og var forpustet, fik også roet lidt og styrketrænet. Hurtigt bad bagefter og så tilbage og spise, men de var allerede færdige, så jeg fik låst lidt mad ud. Dagens menu var frikaller, kartoffler og smør, til dessert is. HMMM. Så havde jeg aftalt dari med Wahed, men han dukkede ikke op fra kebabinvitation, så han må hygge sig godt der hvor han er. Men til gengæld fik jeg terpet dariord. Igen nogle ord der bare ikke vil ind! Nu skrive-ringe og seng!

Normal morgen. I dag har jeg vagt 2. Og i dag opererer jeg sammen med Rheinhard, som er en ældre erfaren traumekirurg. Han er meget hyggelig og sine "stålsatte" meninger, og han elsker at drille mig lidt. Han får svar på tiltale. Nå det var så en tysk soldat med en lille byld i enden, fået ved at en træsplint ikke kunne fjernes, så nu er den forhåbentligt ude, da vi ikke kunne mærke en splint. Den anden operation i dag var ståltrådsfjernelse fra en tidligere brud på knæskallen. Ellers stod den på ambulatoriet, men der var ikke særlig mange patienter. Der blev tid til at terpe dari. Tid til at snakke med forskellige ledsagere til patienter, som jeg har mødt før. Tid til at vise vores næstkommanderende rundt på hospitalet, og han var glad for det. I middagspausen mere dari og en lille lur i køligheden, dagen var 37 grader, natten 11 grader varmt. Så i nat gled mit lette tæppe ud over dynen af og jeg vågnede pga jeg frøs. Eftermiddagen bød på få patienter og jeg fik skrevet mine lektier. Kl. 16.00 havde jeg så aftalt et møde med fru Kæmmere for at udmønte det der er kommet frem i debriefingen i et konkret forslag med navne på. Men hun kom ikke så kl. 16.45 tog jeg over til hospitalet igen- det lyder af en lang vej, men det er kun 30 m. Kl. 17.00 stuegang, 1 mandlig ISAF soldat, en kvindelig ISAF soldat og 4 mandlige afganere og et barn, kvindelig. Så det var hurtigt overstået. Program for i morgen en brokoperation. Her i aften hurtigt over at spise for at være klar til afgang kl. 18.00, for at køre til den "danske ambassade"- som ikke er en rigtig ambassade, men mere et konsulat. Det var meget hyggeligt at møde andre civile danskere her i Kabul og igen i aften inviteret ud af to forskellige personer. Så der er rigeligt at få sine aftener brugt til, men nu venter jeg lidt til 11. september er overstået. Tilbage i lejren ringe hjem og i dag var der hul igennem- dejligt. Ja og nu aftenens rutiner. Jeg har det godt her og jeg synes helt klart det er dejligt at prøve at være udsendt. Der sker så meget forskelligt, og min hverdag er spækket med oplevelser af en art, jeg aldrig ville have oplevet derhjemme, at det gør afsavnet og afstanden til familie til at bære, men jeg tænker tit på alle derhjemme, hvordan det går jer og hvad I nu laver, om I er raske og har det godt. Så skriv en hilsen til mig når I læser dagbogen i min gæstebog for den læser jeg med megen interesse.

maorgenrutiner som sædvanligt. Morgenkonf og spise morgenmad og så stuegang. Jeg er ved at finde mig godt tilrette i min nye rolle. Jeg får teamet til at fungere sammen. Lytte og prøve at få de forskellige parter at fungere sammen, løse problemer, eller gå til de rette med problemet. I dag har jeg skrevet den nye plan for næste uges besøg m.m. Så over at booke biler til det, snakke med LSO for hyggens skyld og for at holde forbindelse til ledelsen. Så ned på første sal for at reservere konferancerummet til et fredagsmøde. Middagspausen brugte jeg så til at snakke med fru Kæmmere og aftale tid til at konkretiaere vores rapport efter Mascalen. Derefter lidt darilektier. Så et nyt problem at løse, da vi får patienter fra KIA(Kabuls lufthavn) på en forkert måde. Fik løst det til alles tilfredshed ved at informere vores nye franske kollegaer om den rette procedure og så fald alt i hak igen. Eftermiddagsstuegang som sædvanligt, derefter op-programmet, hvor alle kirurger syntes at jeg skulle også operere lidt, så de mente helt klart at jeg skal gøre det imorgen. Det går nok, en dame med byld ved bagen må altså være en sag for en kvinde! Intet problem for mig! Så havde jeg endnu en samtale med en af vores kollegaer som var afsluttet kl. 18.30. Hurtigt over og smide tasken, derefter over at hente aftensmad, tilbage igen og skifte tøj, for så at motionere idag. I dag løb jeg uden problemer 4 km på 30 min, noget langsomt endnu men i dag måtte jeg ikke holde pause hver 3. min. Hurtugt tilbage for at være klar til darilektion, men Wahed dukkede ikke op, så til sidst gik jeg i bad. Efter jeg var tilbage fra det kom sygeplejersken og fortalte mig at Wahed havde givet hende besked om at han ikke var tilbage i tide. Kl. 21.00 gav Rune, anæstesisten en øl/vand for at sige farvel. Han rejser i nat hjemad. Det er altid hyggeligt at hygge sig med gode kollegaer. Ved21.00 spiste jeg så også min aftensmad. Nu prøvede jeg at ringe hjem, men der er fejl på telefonerne ved Tele Danmark, som bliver rettet i morgen. Så ingen ringen hjem i dag. Til gengæld må jeg så skrive dagbogen. Det er hermed gjort. Nu vil jeg smutte i seng. Sov godt derhjemme.

Op som sædvanligt. I dag har jeg vagt2. I dag spillede jeg med tre franskmænd, de nye kollegaer bordfodbold og i dag tabte jeg med et mål. Sådan er livet. Til formidag var jeg i ambulatoriet, men der var ikke særligt travlt. Så der belv lidt tid til at gå over til tandlægen, og få en tid, da min ene fortand er knækket lidt af med det resultat at tanden flænser i min tunge, temmeligt ubehageligt, men uden smerter osv. Jeg fik en tid til kl. 17.30. Så skulle jeg operere i dag, men min patient kom ikke til tiden, med det resultat at den anden patient vi har planlagt, en med knæskalbrud, kom først. De var så længe om det at operationen først kom til ved 12-tiden, og det betød at jeg ikke kunne operere, fordi jeg skal til møde i Bruder Epilepsi klinikkeni dag kl. 12.00. Lige inden vi kørte spiste jeg lidt i cafeteriet. Det var så første gang jeg var der i epilepsikilnikken, og jeg fik skabt kontakt til at få nogle yngre læger til at få lov til at besøge deres leishmaniasisklinik, da de unge læger ikke har set sådan noget før og ønsker at lære om det her. Det fik jeg lovning på at det sagtens kan lade sig gøre. Så min mission med at køre med er lykkes. Tilbage kl. 15.30. Så var der en del patienter i ambulatoriet. Der blev lidt tid til at skrive dari. Kl. 16.00 tog jeg over til os selv for at skrive rapport fra i mandags, og så fandt jeg ud af at jeg havde glemt at notere hvornår patienterne var "inviteret" til os. Pinligt, det må jeg få gjort fremover!!! Jeg fik kun noteret alder, navn, køn, og diagnose, og hvad der skal gøres, men ikke hvilken dag de kommer. Åndsvagt.
Tilbage igen kl. 17.00, hvor der var meldt et trafikulykke, med flere skadede, pga at amerikanerne kører uden hensyntagen til lokalbefolkningen, så de har kørt en ihjel og skadet tre, men kun småskrammer, som ikke behøver indlæggelse. Mens vagt 1 tog sig af det, gik jeg stuegang og lagde op-program. Så var der 20 min til tandlægetiden. Det blev brugt sammen med Safi og skrivning, hvor han fik set min skrift efter af det jeg har skrevet i dag, trods alt 2½ side. Helt galt var det ikke. Så blev kl. 17.30 og jeg gik over til tandlægen, men han havde stadig en patient, så jeg skulle komme igen kl. 18.00. Tilbage til Safi igen og terpe lidt læsning, og det gik nogenlunde. Tandlægen havde så tid til mig kl. 18.00, og han fik slebet tanden således at det ikke river i min tunge mere. Tilbage i den danske lejr kl. 18.20, akkurat for sent til appel, som var færdig. Så ville jeg gå over og spise, men menuen i dag er leverknödel og sejt senet kød. Jeg valgte så at gå på pizzaria i stedet for, og i dag ville anæstesien spise der kl. 19.00, for at sige farvel til franskmændene, der flyver i morgen tidligt. Så var der lidt tid til at repetere gårdagens lektier til Waheds lektion. Så over at spise sammen med Jette og så tilstødte anæstesigruppen efter vi havde fået bestilt vores pizzaer. Det var hyggeligt og fik sagt farvel. Det er lige før at jeg kneb en tåre! Så k. 20.00 havde jeg aftalt med Wahed at mødes for dariundervisning. Dagens tekste var så repetition af i går og så alle øvelser for kapitel 6, men jeg havde ikke nået at terpe ordene for denne lektion, så det venter til i morgen. Så er igen en sok blevet væk i vasken hos tyskerne, til gengæld lå en tysk stor mandestrømpe i sækken i stedet for. Så jeg fik snakket med forsyningsmanden, og jeg får et nyt par i morgen af ham. Og så skulle jeg købe nyt taletidskort, som jeg også fik ordnet. Nu hedder det dagbog, ringe hjem og så evt lidt mere lektier eller læse lidt i bogen qestions are the answers. Nu får vi se hvor træt jeg er.
Kan I alle have en god aften!

I dag måtte jeg rette tjenesteplanen, da vi læger har byttet lidt rundt så vores nye franske kollegaer kan få lidt tid til at lande og finde sig tilrette. Til gengæld får de lidt flere vagter når de så kender rutinerne. Så hed det ellers hjælp i ambulatoriet og der var mange i dag og til tidr var jeg alene, så til sidst måtte jeg tilkade flere til hjælp, så vi fik arbejdet puklen af. Kl. 11.45 gik jeg over og hentede lidt til frakost at tage med, da Hr. Boncek, vores psykiater og mig skulle til Ali Abad hospitalet kl. 12.00. I dag var der ikke så meget trafik, og til aften fik at vide hvorfor, da fra nu til valget kun biler med Kabulplader få lov til at køre ind i byen. Virklig mækbar forskel. Så vi var der i god tid og så så vi ellers mange patienter, og en del ville vi hjælpe, men der var lige så mange, som ikke kunne hjælpes! Kl 15.30 var vi tilbage og det var en halv time for sent til et møde, som så blev aflyst indtil vi har fundet en ny tid. Så fik jeg lige orienteret mig omkring den civile dansker som blev fløjet hjem i dag, hvordan det gik, og alt der gik planmæssig og uden problemer, og det er jo dejligt at vide, specielt da vi i morges gjorde en kontrolopringning til RCC (rescue communication center) og de ikke vidste noget om den transport, specielt efter at jeg de sidste to dage har ringet flere gange om denne transport. Jeg var tosset, og brokkede mig til dem, dog i pænt sprogbrug. Nå i løbet af eftermiddag var der ikke så travlt, så der var tid til at indføre franskmændene i rutinerne i ambulatoriet. Og der blev tid til lidt dari med Safi Nu kan jeg næste skrive hvad der bliver sagt. Så det går fremad. Da jeg så troede jeg skulle have fri efter stuegang, kom der bare lige fire patienter gange to, først trafikulykke, hvor en traktor havde kørt med fire mænd på lasten, bremsede hårdt og kørte i grøften, hvorved de fire fløj af, tre blev indlagt og en sendt hjem, det næste skub var så vores apoteker med en slem forstuvning, og noget andet småting hos de tre andre. Jeg kunne tillade mig at gå kl. 18.30, tog over i den danske lejr for at smide tasken med fragvest, hjelm, ABC-maske og papirer. Hen og hente mad i ´chafeteriaet, sætte det i vores eget køkken og så over at træne. Første gang efter jeg har været syg, først roning 3 km med en hastighed med 3 min for 500 m, derefter step/ski-maskine og så løbebånd i 1.4 km. Så nu er jeg lidt øm i kroppen. Kl. 20.00 havde jeg så aftalt darilektion med Wahed, så jeg måtte uden at gå i bad gå tilbage til det. I dag kunne jeg så huske samtlige ord, undtagen tre :-))))), efter vores pause. Så jeg er temmelig tilfreds med mig selv. Men derefter fik jeg mit tiltrængte bad. Ja derefter spiste jeg så min aftensmad kl. 22.00. Nu skrive og ringe kan jeg ikke fordi jeg ingen taletidskort har tilbage. Det må jeg skaffe i morgen. Desuden er en del af min fortand knækket af i dag, så jeg må over til den tyske tandlæge og få en tid. Da jeg så åbnede min dagbog så jeg med det samme at Thomas har lagt to billeder ind-dejligt, men mon der kommer mere variation i resten af stederne, ja det håber jeg!
Sov godt derhjemme!

Sov til kl. 8.00. Dejligt. Op til fælles morgenmad. Kirke til sædvanlig tid, men kun den danske, da den katolske præst ikke er kommet hjem fra ferie endnu.Så støvsuge, vaske gulv og vaske privat tøj, stryge m.m. I dag skrev jeg min liste over navne til fremtidig Amway prospektering, to A4 sider, det er nu ikke så dårligt. Så til arbejdet kl 13.00. Det er faktisk ikke så varmt om middagen længere og helt nede på 12 grader om natten. I dag orkede jeg ikke spise frokost kl. 12.00, så jeg tog det med på arbejdet. Efter en lille runde til plejeafdelingen og intensiv, hvor vi jo har danskeren, og sikrede mig alt gik godt, startede så dagens arbejde. Nogle enkelte til ambulatoriet og to operationer: en lille afg. pige med mineskade af den ene hånd, hvor en knogle skulle kortes lidt for at såret kunne hele. Og en dame med forbrænding som skulle have skiftet forbindingen. I dag skulle fru Kæmmere og jeg så fremvise rapporten til alle der har deltaget i debriefingen. Der blev diskuteret noget efter, men ellers modtaget meget godt. Nu kan vi så arbejde videre med det. Så det udmøntes i konkrete arbejdsrutiner. Det skal nok blive godt.I eftermiddags blev jeg så ringet op af Cathelin som skulle hente det nye franske team, men de tyske biler var kørt og de kunne nu ikke finde dem, så jeg måtte skaffe forbindelsen via RCC(rescue call center) og fik dem hentet. Så blev tidpunktet for afhentning af danskeren også ringet til mig og de nærmere detaljer hvem der bringer osv aftalt. Efter stuegangen kl. 17.00 operationsplanlægning til i morgen og så en lille lektion i dari til kl. 18.00, men så kom der en patient og jeg blev først færdig kl 19.00. Så over og spise og tilbage til den danske lejr. I aften tager jeg så vagten to, så min franske kollega kan tage det roligt med at tilrettevise sine kollegaer. Så her til aften terpe dariord og så prøvede jeg at finde Wahib, men han er inegn steder, så jeg har lagt en seddel til ham. Jeg får se om vi kan genoptage vores lektioner igen. Så skrive, ringe og ja i seng! Lidt tidligere end sædvanligt, men det skader nu ikke. Først i dag føler jeg helt rigtig rask igen, så jeg vil prøve at motionere igen i morgen.

Normal arbejdsdag. Da vi skulle ind til morgenkonferancen var vores "konferancerum" optaget, så vi satte os ude i en lille gård og holdt vores morgenkonferance, men da vi var færdige var de andre også færdige, så spillede vores obligatoriske mogenfodboldspil ved bordforboldtbordet. Vi vandt i dag, så det er jo altid en god start på dagen. :-) i dag er der ikke planlagt nogen operationer, da operationsgangen skal skifte en operationscontainer ud og anæstesien kontrollere alle respiratorer og anæstesiapparater. Så en stille dag, hvor heller ikke vi blev overrendt i ambulatoriet. I dag så jeg så drengen igen med minesplintre 4 forskellige steder. Der var en del snak om at det måske ikke var en mine,men uranholdig ammunition, så vi skal i hvert tilfælde prøve at fiske en splitter ud af ham så vi kan gejgermåle denne for alfastråling, for at finde ud af om det er det! Så jeg skiftede hans sår som så nogenlunde ud og satte ham på op-programmet. Jeg satte mig på som operatør sammen med en gammel erfaren orthopædkirurg, så det må jo gå godt. Vi vil gennemføre operationen i røntgengennemlysning. Så havde jeg ellers store mødedag: først surgical theatre meeting her i camp warehouse. To foredrag, en om psykologisk støtte-opbygning ved det canadiske forsvar og så en fra igår, nemlig om polytrauma. Og hans engelsk havde godt af at afprøve foredraget i går. Så fik en dansk civil ind i dag, som viste sig at have blodprop i hjernen, så han skal hjem hurtigst muligt. Så det var jo et job for mig at få etableret kontakten de forskellige steder hen. Patienten bliver så hentet på mandag. Det er godt for ham og hans familie, men ikke så spændende at få ham tilbage i den forfatning. Så skulle fru Kæmmere og jeg så afholde debriefing med det andet kompagnis : MEDEVAK, som afhentede de sårede på scenen og bragte dem hertil. Også her var der nogle gode observationer. Der fik jeg at vide at det ville være godt hvis jeg også kom til et møde, hvor den nye LSO kan hilse på mig, så efter debriefingmødet havde jeg 25 min til næste møde, som trak farligt længe ud og var dødkedeligt, nemlig opbygning i organisationsskemaer af hele det tyske felthospital og de forskelliges opgavesæt. ;o Sen aftensmad og så hurtig tilbage og skrive min opgave færdig og jeg belv færdig i dag, så i morgen kan jeg sende brevet, dejligt. Så i morgen kan jeg genoptage mine darilektioner. Så hurtig ind på computeren og rette siden med møder og besøg til næste uge. Nu skrive, ringe og i bad og i morgen sove længe. 
Hav en god lørdag aften derhjemme!

Fredag er en lidt stille dag, da afganerne har fridag, så der er ikke fyldt op på ambulatoriet. Der er tre operationer, en med osteomyelitis, dvs knoglebetændelse, en med et fremmedlegme, splint fra granat i underbenet og en med en skrue i nøglebenet efter brud af det, som skal ud. Alle tre operationer er orthopædkirurgiske, dvs jeg forblev i ambulatoriet og passede det hele dagen, men uden det store tilløb. En pat. som prøver at komme med alle mulige årsager at få lov til at komme til Tyskland på vores regning. Den går ikke. Jeg har gennemskuet ham allerede for et stykke tid siden. En mineulykke, et 12 årig dreng, hvor fingrene har været temmelig læderede, men ikke blev nødt til at blive amputeret, så han var meget heldig. I dag har jeg også primærvagten og der igennem var der en pige, hvor min kollega, tilfældig tilstede tog sig af det i stedet for mig, og senere en soldat som havde løftet forkert og nu havde hold i ryggen, hvor jeg så hentede vores litauiske læge, som også er kiropraktor, og vupti var han knækket og brækket på plads. Kl. 16.00 havde vi så medical meeting hvor emnet var Polytrauma, og vores anæstesist gjorde det faktisk meget godt. Det foredrag skulle han så holde på engelsk og det var han i hvert fald ikke vant til. Men i dag var generalprøve for i morgen hvor vi er værter til at afholde surgical theatre meeting for alle læger i Kabul. I løbet af frokostpausen behøvede jeg så ikke sove så meget som i går, så i dag har jeg skrevet meget på min opgave, så nu er jeg halvt færdig. Dejligt. Her til aften skulle vi til ekstra appel kl. 18.00, hvor der var medaljeparade for vores franske kollegaer. Det var meget festligt. Så tilbage hos os selv er der jo fælles spisning og i dag er der god mad: makkaronisalat, grøn salat, rundstykker og kød: kylling og rødt kød, dertil severet rødvin-HMMMM-skønt. Jeg tog nu kun lidt, for i aften afholder franskmændene afskedsmiddag kl. 19.30, så jeg skyndte mig dertil kl 19.30 og tids nok til Cathelins tale, hvorefter jeg afholdt en meget kort tale og gav gaverne til Cathelin, en flot malet tavle med spejl, til Pascal, en flaske hvidvin, til Jean- Yeaf, en afgansk trækamel. de var glade for gaverne. Vores gæstgivere havde arrangeret en flot fransk diner med alt fra foit gras til røget laks, kogt laks, forskellig slags pølser, oste og meget mere. Specielt til den søde gane: små praliner af forskellig slags. Jeg var bare i den syende himmel, fantasktisk, her i Kabul. Nu vil jag gøre aftenens gøremål, skrive, ringe, og bade. Jeg må hellere passe sengen, da der måske er bunkeralarmøvelse i nat. Nu får vi se hvad natten bringer, alarm eller ej, så kan jeg jo vækkes af kirurgiske skader.
Sov godt- hele natten derhjemme.

I dag skal jeg få overdraget alle kommunikationsmidler, så efter endt morgenstuegang fik vi ordnet det, 2 mobiler på henholdsvis tysk net og afgansk net og en speciel radio som både virker som telefon og radio. Så nu er freden slut, men også åbnet for muligheden for at gøre andre ting, da jeg altid kan tilkaldes. Så det har både fordele og ulemper. Så udfærdigede jeg næste uge mødeprogram og fik arrangeret transport til det. I middagspausen var jeg helt færdig. I dag har min mave haft fornøjelsen af morgenmaden helt til kl. 15.00, før jeg overhovedet bare prøvede at tænke på mere "at drikke" i fare for at løbe over. Diarren er der fortsat. Nå, jeg sov 2½ time til frokost og bagefter var jeg stadig mat, men ikke helt så flad. Eftermiddagen gik med at få arrangeret transport for en af vore patienter, som nu er næsten færdigbehandlet,hvor resten af behandlingen kan foregå på lokalt børnehospital. Da vi havde mange skadede igår gælder det jo om at skaffe plads til nye patienter. Så gik jeg over og startede på min operationsbefaling, opgave 3 i stabsofficerkurset. Det er nemt nok at skrive, da jeg jo tager udgangspunkt i mine overvejelser, men skal bare have nedfældet mine overvejelser til en befaling. Så ved aftensmadtid torede jeg jeg havde lyst til mad, men nej ikke helt endnu, da jeg fik lugtet til maden, så det stillede jeg i køleskabet i den danske lejr. Så kl. 19.00 havde jeg aftalt med sanitetskompagniechefen om at samskrive vores gennemførte debriefing og vi blev færdige ved 22.30. Så tilbage igen og ringe hjem, i bad og nu skrive dagbog og så i seng igen- jeg glæder mig allerede til sengen. Så i morgen må jeg se at få skrevet videre på min opgave, så jeg kan blive færdig med det så jeg igen kan komme tilbage til mine darilektioner!
Sov godt!

I dag går det mig bedre. Ingen patienter i nat under vagten, det er jo også helbredsbefordrende. I dag starter så officielt mit nye job. Det starter hårdt ud med at gennemføre debriefingen for alle deltagende grupper ved mascalen. Efter mogenkonferancen lagde vi ud med lægerne og der er allerede her de fleste punkter kommer frem som kan forbedres. Så morgenmad som så blev så sent at jeg blev nødt til at gå ind via udgangen da de havde lukket indgangen til cafeteriet. Men jeg fik taget noget med over til ambulatoriet. Så forsinket stuegang og forsinket start på operationsprogrammet. Det er ikke noget at gøre ved, ikke alle var specielt begejstret for at jeg gennemførte det på det tidspunkt, men jeg ved at det er det tidspunkt hvor flest læger er samlet og har tid, så må de enkelte føje sig!!! Til formiddag hjalp jeg så lidt til i ambulatoriet. Jeg tog over til Sanitetskompagnichefen, Fru Kæmmere, som nu er min tætteste samarbejdspartner for at afstemme hvordan vi nu gjorde resten af møderne idag, foruden at få udleveret mascalplanen på skrift, for lige at sætte sig ind i hvad hvem skulle have gjort. Det var meget interressant læsning. I frokostpausen sov jeg middagssøvn- dejligt, men så var freden også forbi. Vi fik en lille pige med lårbensbrud ind, som skulle have sat sit brud sammen. Det blev iværksat. Lige da hun var kørt kom et trafikulykke ind, endnu en lille pige, men med et slemt kæbebrud og et sår i panden. Hende kunne vi ikke hjælpe, da hverken tandlægen eller øre-næse-hals lægen havde erfaring med den slags skader, så hun blev nødt til at blive opereret på militærsygehuset, ærgeligt. Så blev kl. 3 og vi har planlagt mammutmøde med de forskellige ikke lægelige personale i alle andre områder af feltlazerettet. Der kom samme budskab som fra os plus lidt forskellige andre punkter frem til forbedring, men sidste hold havde også en hel del andre problemer med i bagagen, som den her anledning fik hul på, så der blev skældt ud og grædt og sagt store ord. Nå det var godt at få det frem, men nu skal fru Kæmmere og jeg lige sove over begivenheden og så få formuleret en rapport, der tager udgangspunkt i hændelserne og finder fremadrettede løsningsforslag på læringen. Da mødet så endelig var færdige trængte fru kæmmere til at lette hjertet, så jeg måtte skynde mig over at hente mad, hvor jeg lige gik forbi NFA(notfallaufnahme), hvor der var tre patienter og meldt yderligere to med mineulykke, hvoaf en med thorax og bugskade, altså til mig. Jeg løb over for at hente aftensmaden og så tilbage igen, spise måtte jeg jo senere. Da jeg kom tilbage fra kantinen var den fra minulykken allerede kommet, han havde kun èn splitter af netal i det ene ben, altså ikke så slemt! Den anden kom lige efter og han kunne gå selv fra Fuchsen til lejet. Denne patient tog jeg mig så af, da alle andre var optagne af de nu fire patienter, der lå i NFA. De andre tre var en soldat med store vabler, en afganer med lårbensbrud, som var udisloceret, som bare skulle have en gips og en til, som jeg ikke ved hvad fejlede. Nå "min" dreng havde flere sår: en i ansigtet, en på skulderen, en på hånden og en på nedre del af maven. Helt stabil og vågen og jeg kunne spørge ham på dari omkring smerter osv, og han svarede, så altså heller ikke nogen større skade på hjernen. Brystkassen og maven var OK. Nu har jeg også næsten lært at gennemføre ultralydsundersøgelse af maven, så jeg mangler kun de sidste håndgreb før jeg kan gøre det alene!:-))). Efter endt undersøgelse var følgende at få som røntgen: nemlig hånd skulder og mave for metalsplitter efter mineulykken, og alle steder var der små metalsplitter, som forventet. Så tilbage i NFA forsøgte jeg så at finde splitterne, men ikke alt for meget, for man skader mere ved det end godt er, så hellere vaske såret og desinficere det og lade sårene stå åbne og lade hele indefra, således at splitterne enten bliver udstødt af kroppen selv eller bliver indkapslet. Så drengen kan faktisk gå hjem i morgen med en ny tid til forbindingsskift i ambulatoriet. I nat får han antibiotika og lidt smertestillende. Og SÅ var det madtid. Tilbage i vores lejr var der kommet post til mig-SKØNT, og det var dejlige ting, lidt slik, damebind, dem jeg helst vil bruge og min lommebog for medicin og et tillykke kort fra Thomas.
Desuden er der kommet hilsen fra arbejdet i Sverig via min gæstebog-tusind tak til Lund sykhus, det var skønt at få en hälsning ifrån Er.
Nu er det tid til at ringe hjem og skrive dagbog og så i seng for kl. er kvart i tolv!
Sov godt!

Søndag er ½ arbejdsadag. jeg sov længe til kl. 8.00 og så kunne jeg ikke mere pga varmen. Om natten er tdet tydeligt køligere nu helt ned til 16 grader. Det er koldt nå det er 33 grader om dagen. Morgenmad sammen er altid hyggeligt. Messen i den danske lejr med vores gode præst eer altid givtigt. Denne gang et tredelt budskab. Spændende. I dag valgte jeg ikke at gå til tysk messe, da den tyske katolske præst er på leave. Så endnu to uger at vente-øv. På arbejde fra 13.00 og vi har ikke så travt idag. Der er tid til at hygge indimellem patienterne. Kl. 13.00 midt under lægekonferancen skulle jeg bare NU!!! LIGE NU på WC, - DIARE-ØV.ØV.ØV. Nå men heldig ingen feber eller mavekramper. Appetitten fejler ikke noget, men noget underlig følsese i maven. Nå måske går det over. I hver fald tager jeg lidt imodium, et kulpræparat, så det stopper diarreen. Efter to gane imodium og to gange diare er det åbenbart slut. Om eftermiddagen bliver vi bedt om at tage imod en svært skadet pige, som var faldet fra 5 sals højde med hovedtraume og brud på den ene underarm. Hun var svært dårlig og desværre ved CT så vi at hun havde med ødem ved den nedre del af hjernen, dvs hun ville kunne incarserere hver øjeblik det skulle være. Vi installerede hende på intensiv , men under den betingelse at hun ville blive flyttet tilbage til militærsygehuset, hvor hun kom fra id et øjeblik vi selv fik egne skadede. Denne her gang var det mig der fik arrangeret det hos os, og vi fik sørget for en neurokirurg fra militærsygehuset til at operere hende, hvis han mente der var en chance for hende. Mens det står på får vores anæstesist melding om en svært tilskadekommen der bliver fløjet ind til os uden omd enormale kanaler, med det resultat at vi fik verificeret meldingen de rigtige kanaler igennem og i tilskud fik melding om endnu to hårt kvæstede var på vej. Det endte med at vi fik tilbageflyttet den stakkels pige ud så hurtigt som muligt. I mens det stod på kom så meldingen om en terrorbombe ved en amerikansk bygning med mange tilskadekommne. Det blev så optakten til mascal, dvs katastrofe alarm på sygehuset. DVS at alle operationer fra Camp Warehouse bliver annuleret og alle kræfter bliver omdirigeret for at redde menneskeliv. NU VAR VI PÅ. Og det avr vi så. Jeg tog mig af en med et stiksår i amrmen med arteriel blødning fra a. ulnaris, som ikke var en del af dem fra terrorbombinigen, men da jeg var færdig med at behandle ham hjalp jeg så med dem der kom derfra. Desværre samtdig med alt det her fik jeg tiltagende mavekramper og blev dårligere og dårligere. Ved 21-tiden kunne jeg ikke stå oprejst mere og blev nødt til at hvile mig lidt. Gud ske lov kom der ingenpatienter i den kategori jeg repræsenterer, så dem der blev nødt til at blive opereret med det samme kunne klares af orthopædkirurgerne. PYH HA! Ved 24- tiden var jeg så dårlig at jeg slet ikke kunne overskue at gå tilbage til min egen lejr og blev simpelthen indlagt på mit eget hospital, fik drop og iv- medicin og var bare et sølle skrog. Hele natten måtte jeg overgive mig. Først sen morgen blev der ro i maven og jeg sov hele dagen. Min SØDE lægekolleger havde selfølgeligt al mulige SJOVE kommentarer!!! Nå på det tidspunkt kunne de alle mere eller mindre rende mig, jeg var bare for skidt. Bageefter er det jo bare ment som opmuntring og lidt drill, men nu kan jeg i det mindste være med i spøjen! Så det var dagen der vist hed den 30.8. I dag den 31.8 går det mig faktisk meget godt. Appettiten er vendt tilbage, men efter jeg er kommet op har jeg været svimmel hele dagen. Jeg fik besked på at drikke meget da mit blod er for"tyk", dvs at jeg er dehydreret, men blodprøverne sagde nu at det var i orden. De viste ellers at jeg har været ordentlig syg i går men altså meget bedre idag!! I dag har jeg også vagt2, så jeg tager det lidt roligt. Ingen sport osv. Til middag lagde jeg mig ½ time i solen- og jeg er igen rød:-(! Derefter1 time i FUII i den mørke kølighed og tog mig endnu en skraber. I eftermiddags var der ikke så mange patienter, så jeg sørgede for at AvD-planen( tjenesteplanen for almen medicinerne) blev lavet. Til formiddag var jeg ikke tilsagt nogle operationer, da jeg havde været syg, så jeg brugte formiddagen på at arrangere debriefing efter marscal, så vi lærer af vores fejl og får tingene til at løbe lidt mere smidig og bedre til alles bedste. Der var en hel del som allerede er blevet snakket om, men som ligger udenfor selve hospitalets regi. Men alt det har jeg jo slet ikke fået med! Fra imorgen er jeg sp klinisk direktør og det glæder jeg mig faktisk til. I dag vil jeg også gå lidt tidligere i seng.
Nu ved I hvorfor jeg ikke kunne skrive min dagbog. Jeg håber I nu alle har fået fred i sjælen igen. Jeg er glad for at tænker på mig! :-) . 

I dag er jeg skrevet op til en operation, nemlig et umilikalhernie, dvs et brok i navlen. Samtidig skal jeg til møde i KIA til theatre surgical meeting og køre kl. 09.30 fra Stabsbygningen.Så blev der snak om at køre i et andet køretøj senere, men da truselsnivaeuet er rød på en bestemt vej vi plejer at bruge, skal vi køre langs en anden rute, som er noget længere. Nå så operatioenen blev udført af Pascal, ærgerligt, da jeg skal til mødet. Vi kom noget fro sent da omvejen tog temmelig meget længere tid og så kunne vi ikke umiddelbart finde stedet for mødet på KIA, Kabul Internationale Airport. Efter vi fik spurgt os frem fandt vi resten af de andre læger, men desværre noget inde i det første foredrag, som var om amerikanernes organisdation af deres sanitære installationer i Bagram. Det var faktisk meget spændende, nu mangler vi bare at se stedet med vores egne øjne! Derefter et fordrag om malaria af en amerikaner og så et fordrag om de orthopædiske operationer udført i Bagram også holdt af en amerikaner. Alt i alt igen udbytterigt. Så spise ved KIA cafeteria, som er bedre end Camp Warehouses. Dejligt!! Tilbage i Camp Warehouse i tide til eftermiddagen ryg ind i ambulatoriet og ved fælles hjælp kom vi igennem nogenlunde i tiden. Så stuegang kl. 17.00 og for mig færdiggørelse af vagtplanen for septembermåned for kirurgerne. Så mangler jeg bare almen kirurgernes plan. Så småt er jeg ved at kunne de ting jeg skal gøre som klinisk direktør, og det er faktisk sjovt og udfordrende. Ind imellem dagens gøremål blev der så lidt tid til mine darilektioner i skrivning. Nu har jeg fået udleveret et 1.klasses hæfte til skrivning og læsning. Vi fik læst de første 10 sider. HMM- så dårligt går det nu slet ikke!! Så hurtigt tilbage til den danske lejr fordi i dag afholdes der beachparty, og jeg får i hvert fald 15 gæster, jeg har nemlig indviteret alle læger fra hospitalet, og Rune ligeså. Så hurtigt over og spise, i bad for at være klar til kl. 19.00 hvor festen starter. Og vores beachvollybane var omdannet til "strand" med palmer, af udskåret malet træ, swimmingpool, 20liter, bardisk med en stor kasse med vand og is til nedkøling af drikkevarer, og ikke mindst en diskjockey til at køre musikken. Bare kanon og meget festligt. Så var der også planlagt konkurrencer, men kun imellem de scandinaviske lande. Det var enormt sjovt at se dystene. Finnerne vandt, danskerne på 2. pladsen, senskerne på 3. pladsen og nordmædene på sidstepladsen. I løbet af aftenen blev der også gennemført en mindre vandkamp. Så alle fik nogle dråber vand med. Musikken var god og stemmningen var bare fed. Kl. 22.30 blev der slukket for festen så alle kan komme tidsnok i seng. Nu er de fleste gået og jeg skriver her og bagefter vil jeg ringe hjemad og så hedder det også seng for mig. Det er dejligt at man kan sove længe imorgen.
God nat.

Fredag er muslimernes fridag, så i dag er ganske få bestilt til ambulatoriet. Men alligevel var der en hel del om eftermiddagen. Formiddagen gik for mig med to operationer: først en med ingvinalhernie og så et svampbytte efter pinoidalcyste, meget stor!!, som blev nødt til at lade stå åben, men så med svamp. Svampen fremmer helingprocessen og er genial for også at reducere størrelsen af hullet.
Martin, en tyske kirurg under uddannelse gjorde heriotomien, men det gik meget langsomt, hele to timer. På et tidspunkt blev jeg noget utålmodig fordi jeg synes han ikke kom videre i teksten! Men OK hvis man ikke har rutinenen, så må man jo give tiden hvis der ikke skal gøres fejl.
Så lige da jeg satte mig for spise min frokost kom 4 skader ind i løbet af en time: først en dame på 45 år, som i går blev forbrændt på ryggen fra højden af ballerne og ned, begge ben efter at hendes komfur eksploderede. Så en teenagepige med snitsår på den ene underarm, så en soldat med et sår efter fald på det ene knæ og så en lille dreng efter at være påkørt af en taxi med hjernerystelse, 10 uden bevidsthed, og smerter fra venstre lår og et sår i baghovedet. Han kunne nu bevæge alle lemmer uden besvær. CT-scan af hjernen var uden anmærkninger, røntgen af lårbenet var uden tegn på brud og såret blev syet af mig. Derefter indlæggelse for hjernerystelse i et døgn med blodtrykskontrol og kontrol af bevidstheden. Så var der en lille pause før rykindet i ambulatoriet, men kun en halv time for mig, hvor jeg lige lagde mig på langs. Derefter patienter i ambulatoriet til aftenssttuegangen. Desuden begyndte jeg også at lægge vagtplanen for kirurgerne til næste måned. Så temmelig meget at gøre selv om det skulle være en stille dag. Så i dag nåede jeg tilbage til aftensappellen. Og i aften er vi, Rune, Jette og mig inviteret ud til amerikanerne, som er livvagter for præsidenten. Vi fik god mad i forhold til hvad vi får her, derefter en rundtur på nogle terrænkørende små 4 hjulede jeeps, som de kalder krokodillen. Rundturen bragte os omkring på præsidentens og kongens område. Spændende, bare det at billederene ikke blev så gode i mørket, så nu må vi jo komme en dag i dagslyset! Derefter en lille drink i deres bar og en rigtig hyggelig snak med nogle forskellige amerikanere, en læge, en paramedic og en anden. Tilbage hos os selv kl. 23.00 og nu er det snart sengetid efter jeg er færdig her.

I dag er almindelig arbejdsdag, og for mig ingen operationer, dog kom der en afgansk civilarbejder for Isaf med en byld i ballen, som en yngre kirurg tog sig af. Jeg var for det meste i ambulatoriet og hjalp til, og der var det mest ortopædi, men man kan altid lære noget nyt. Indimellem skubbene af patienterne blev der lidt tid til at skrive mine lektier, bl.a. sætninger på skrift i dari. I middagspausen fik så korrekset nogle af mine ord, da jeg skriver for stort. Det er faktisk svært når det bliver småt for så synes jeg at jeg ikke kan skelne de forskellige skrifttegn fra hinanden, men når jeg bliver lidt mere rutineret så tror jeg at det bliver nemmere. I løbet af eftermiddagen var næste halvleg med masser af patienter til ambulatoriet. Det er en del patienter der bringer ekstra børn med som de vil have os til at se på også. Så alt tager lige pludseligt dobbelt så lang tid end forventet. Nogle af patienterne har også diffuse klager fra bevægapparatet, som ikke kan eftervises ved for eksempel røntgen eller anden form for diagnostik, så man må sige at der er del med klager/smerter, hvor vi ikke kan gøre noget, med andre ord smerterne er imellem ørene eller ondt i livet. Og det kan jeg i hvert fald godt forstå. Men desværre kan vi ikke gøre noget for dem på den front!
I dag var de sidste patienter afsluttet ved 18.15 tiden og efterfølgende lidt snak og planlægning for i morgen. Stuegangen var også på sædvanlig tid. I dag er der 5 afganer og 6 soldater/civile. Nu må natten vise hvad den har tænkt sig at bidrage med, men jeg er glad for at jeg har fri.
Her til aften så over og hente mad, stille den i køkkenet og så over at motionere. I dag stod den på roning i 10 min, dvs 2.3 km og så løb 3 km på 21.50 min. Så nu nærmere jeg mig mine normale hastigheder igen. Så i bad og derefter spise maden. I dag har Wahib tid, så nu fik vi set på lektion nr. 5 og startet på lektion nr. 6. Så i alt en god fremskridt.
Nu ringede og fik endelig fat på Thomas, dejligt og nu dagbog og så natte tid.

I  dag har jeg primærvagten, men skal også til University Eye Clinic sammen med øjenlægen, hvor den adresse vi havde fået, viste sig at være forkert. Øjenlægen var lidt rådvild, så jeg trådte lidt i karakter og fik fat i chefen for hospitalet, som fortalte os hvor vi kunne finde kontaktlægen. De var faktisk så flinke, at de sørgede for at få en til at køre med os til det rigtige sted. Så efter endnu en time var vi det rigtige sted og den rigtige læge. På den måde fik vi kontakt og dermed kan samarbejdet starte igen, da ingen af de nye læger viste hvor denne klinik lå, men nu har vi koordinat og adressen og telefonnumre. Dejligt. Tilbage igen ved 3- tiden og dermed kaos ved ambulatoriet hele eftermiddagen, hvor vi bare knoklede igennem samt flere tilskadekomne med trafikulykke og mineulykker, som skulle opereres akut af både ortopædkirurgen og øjenkirurgen. Ind i mellem lidt dari, men vi var først færdige med patienterne klokken 18.30. Tilbage i lejren, smide tasken og så over at spise. Terpe dari. Så motionere, men jeg kunne ikke løbe igennem og mine tre km blev på 22.30 min. men så roede jeg i 5 min, og var helt syred i mine arme. Et hurtigt bad. Så en ny darilektion, hvor jeg i dag havde et hul på 13 ord, som bare bliver blokeret af min hjerne. Nå jeg må bare have dem for til i morgen. Så har vi kontrol af pakkede rygsække i morgen tidligt, hvofor jeg hellere måtte se at få læst BBFéren og pakke rygsækken. Seng kl. 23.30.
I dag sekundærvagten. Et nyt møde ved militærhospitalet, hvor vi skulle etablere den videre støtte/undervisning osv. for de afganske militærlægerne. Det var meget spændende. Afslutningsvis afgansk frokost, hmm. Det var godt. Nu er jeg bare spændt på hvordan maven reagerer på det!!!! Så tilbage i lejren kl. 14,45. Safi ville meget gerne undervise mig to gange per dag, den ene time skal ligge i middagspausen, hvor vi så skal øve, og den anden når der er tid undervejs i løbet af dagen.
Så i dag begynder vi at skrive hele sætninger og forskellige ord, skægt, men hvor er det svært, når der er flere tegn for det samme. Nå men nu kan jeg skrive mit navn på dari. Fordi jeg selv skriver havde jeg hele tiden mange spørgsmål om hvordan det nu hang sammen mellem udtalen og skriften. Man bliver klogere for hver dag! Svede, svede, svede! Tilbage i lejren får jeg at vide at der er post til mig, og jeg blev bare så glad for det. Hurtig over og se hvem det er fra. Det var ikke fra Thomas-stort øv, da jeg savner de ting jeg har bedt om, men det var fra farmor, afsendt den 11.8., som er kommet nu. Det var en fødselsdagsgave! Hvor skønt, dejlige bøger .-)) - tusind tak og et lille kort. Nu håber jeg at den næste pakke er far Thomas. Faktisk var jeg noget ked af det i dag fordi jeg troede pakken var fra ham. :-(.
Så over at spise, og spille bordfodboldt med min tyske kollgaer, det var sjovt. Nu her kl. 21.00 skal vi have afsendt post, hvorfor jeg gør skriveriet allerede nu, så det kan sendes i breve. Derefter ringe og så terpe dari, men ingen lektion i aften, da min lærer her har en anden aftale.
Hej

Mandag, op tidligt og så den vante gang, dog til morgenkonferancen mødt Cathelin ikke, så jeg styrede denne i stedet for, da han transporterede en civil fra Belgien med brækket ryg efter fald på 6 m, til flyet. Det gik godt. Derefter spiller vi ofte bordfodboldt, det er nemlig sjovt at grine fra dagens start, og endnu bedre i dag var jeg på det vindende hold. Så morgenmad og så har jeg vagten, dermed også ambulatoriet. Til formiddag var der nu ikke så travlt. Kl. 11.30 gik jeg over for at spise frokost, da kl. 12.00 skal til møde i Aliabad hospitalet sammen med to andre læger. Vel fremme efter en kaotisk vanvittig rush-hourkørsel til hospitalet var vores kontaktlæge ikke tilstede, da han var til examen på universitet, meldingen sagde intet om han var den examinerende eller den der blev examineret. Nå tilbage igen i middagsheden, med det resultat at jeg var fuldstændig færdig da vi var tilbage, så jeg lagde mig i ambulatoriets kølige mørke og sov til kl. 15.00. Så igen ambulatoriet igen ikke så meget at lave det første stykke tid, som jeg så bruger på at læse fagstof og terpe dari. Kl. 17.15 var der en akut operation, en soldat med tromboseret perianal hæmoride. det var hurtigt gjort men vi var først færdige kl. 18.00. Så over med min fragvest og resten. Derefter aftensmad. Så terpe igen dari, og i dag lykkes det så at få den næste lektion. Så nu er vi godt igennem 5. lektion i bogen. Så blev jeg gjort opmærksom på at vi i denne uge har fællesarealernes oprydnings/rengøringspligt. Og at aftensappelen er rykket et kvarter senere, så vi blandt andet har en bedre chance for at være med. Nå nu får vi se. Så i bad og så aftensrutinerne med at ringe hjem, fik fat i Joachim i dag, dejligt. Og ja så skrive her, men så er det også god nat.

Sove længe til klokken 8.15, så kunne jeg ikke sove mere. Op og så gik jeg i gang med at gøre rent- støvsuge, vaske gulv og støve af. Derefter morgenmad, som er jo fælles for alle i vores egen lejr og det er altid hyggeligt. Så gudtjeneste med en tekst fra Lukasevangeliet om at ikke at forarges og dømme andre, mege at tænke over, og så engod prædiken. Derefter tog jeg over til den tyske messe, men desværre viste det sig at være den protestantiske præst der var hovedmanden i dag, så det endte med to evangeliske messer idag- lidt øv! Til den tyske messe tog jeg vores egen præst med og han synes det var hyggeligt at være med da tyskerne er bedre til at synge end os danskere. Så frokost, men jeg var slet ikke sulten, så jeg tog maden med over til ambulatoriet i kølesskabet til senere. Appel kl. 13.00. og så ellers forefaldende arbejde og i pauserne terpede jeg darialfabetet, gud hvor er det svært og der er ligesom en blokering, føler jeg engang imellem, så bogstaverne bare slet ikke sidder fast. Skideirriterende. Nå efter aftensstuegangen gjorde jeg det samme som til frokost, som jeg spiste kl. 15.00, nemlig satte den over i kølesskabet hos os selv. Så gik jeg over og trænede, først roning i 21 min og så løb i 22 min, 3 km uden pause så jeg var glad. Jeg havde det nemlig lidt underligt i eftermiddags, ligesom balancen ikke virkede som det skulle. Nå men intet her til aften. Så aftensmad tid. Nu efter at have skrevet dagbog og har ringet hjem, fik fat i Jacob og han har bestået sin teoriprøve, vil jeg terpe lektier til Wahibs lektion, for i dag er han hjemme og vi har aftalt det på forhånd. Så nu vil jeg være flittig så jeg er klar til hans lektion kl. 22.00. Efter det vil jeg tro at jeg er sengemoden.

Fredag har jeg primærvagten. Og dermed også ambulatoriet. Der er rimelig mange igennem ambulatoreit, men ved fælles hjælp lykkes det at komme igennem de mange afganere, der skulle komme til i dag. Jeg så to patienter i løbet af vagten, den ene en tysker der havde spillet fodboldt og havde forstuvet sin ankel, og den anden en afganer, som var forulykket ved et trafikulykke, hvor et Af Isaf køretøj havde påkørt manden. Han var multitraumatiseret, med flere skader, bl. et lårbensbrud og begge fødder og den ene albue. Desuden flere ansigtsknogleskader. Han er temmeslig gammel, angiveligt 70 år, men man kan aldrig vide, han har det ikke så godt. Nu får vi se om vi kan trylle. Og så prøvede jeg at få mine darilektioner, men det blev kun til alfabetet hos Safi, da Wahib var ude at spise hos lokale. Så var det jo fredag, dvs tyskerne har "feltrationsdag", så køkkenet kan gøres ekstra rent, dvs vi i den danske lejr spiser sammen og aftenens menu bestod af brændende kærlighed, hvis jeg havde vidst det i forvejen havde jeg inviteret mig selv ud hos anæstesinens barbecueaften i stedet for.
Lørdag: min fødselsdag.
Stort set allerede ved morgenmad kom danskerne til mig og ønskede mig tillykke, og til tyskernes aftensappel blev jeg kaldt frem og fik min fødselsdagshilsen.  Så havde jeg prøvet at gøre mig lidt fri for pligter i dag og derfor blev jeg så frivilligt udpeget til at deltage i medical meeting ved hovedkvarteret. Det var faktisk spændende, med tre foredrag: 1) den overordnede organisation af det medicinske bidrag, 2) det tyske felthopital organisation, 3) private erfaringer af en af de afgående fra hovedkvarteret. Derefter frokost og en tur rundt i lejren. Om eftermiddagen fik jeg så udnævnelsesbrevet til klinisk direktør, så det fik jeg sendt til Danmark, så de evt. kan handle på det. Om aftenen havde jeg så inviteret alle læger og så alle danskere til en øl eller vand. Så fra kl. 19.00 hyggede jeg med mine gæster. Nu er kl. 23.30 og jeg ved at komme igennem aftenens rutiner med at skrive her og ringe hjem. Nu er det sengetid, hvor jeg så kan sove lidt længere i morgen- dejligt.
Ha det godt derhjemme.

I dag skal jeg assistere Pascal til en tilbagelægning af ileostomi, et lille barn på 4 år med tidligere Hirschsprung, opereret for ca et halv år siden. Det gik fint, lidt små strukturer, men jge havde lupbriller på, så jeg havde ingen problemer. Klokken blev i hvert tilfælde mange. Så kontrollerede jeg pneumothoraxmanden, hvis thoraxrøntgen idag vist kun 1,5 cm apikal pneumothorax. Så han kan formentligt komme af med sit dræn i morgen. I middagspausen måtte jeg lægge mig igen, men nu fordi jeg havde mavekneb og rigtig ondt, så jeg frygtede at nu ville jeg få diarre, men det gik faktisk over på 1 gram panodil og 10 mg buscopan. Om eftermiddagen var jeg i ambulatoriet og hjalp til. Så fik jeg en dreng med endnu en pneumothorax, som skulle have et dræn, da det faktisk var en total sammenklappet lunge med overskydning til modsatte side. Han var gået med den nogle dage! Det var forståeligt han havde noget lufthunger! Efter stuegangm hvor jeg ledede den, lagde jeg så drænet. Derefter en darilektion med alfabetet, men jeg kunne ikke huske dem alle, så tilbage løb, på den igen til i morgen. Efter aftensmaden, gullasch iblandet sauerkraut og spagetti, som smagte som knødel (føj), spiste jeg så mest salaten og kvardesserten. Så "hjem" og terpe til aftenens darilektion til kl. 20.00, hvor jeg gik over for at træne. Stadig meget forpustet efter ferien, så noget af den højdekondi er gået tabt under ferien, øv. Så det blev til løb i kun 15 min med en strækning på 1.49km. Derefter styrketræning, et bad og så være klar kl. 21.30 til aftenens lektion, men Wahib havde det ikke så godt og var gået i seng. Nå i stedet fik jeg mig en god snak med chefen, Vagn. Og så vil jeg udnytte situationen til at gøre aftenrutinerne noget tidligere end ellers og komme tidlig i seng. I dag fik jeg så endelig fat på Thomas, og han havde en hel del gode nyheder til mig, og det er dejligt at høre at vores forretning gror. Huset og haven har det efter omstændighederne, men kræver en lille hånd. Ja det var så alt for i dag. Sov godt.

I dag skulle jeg oprindeligt bare operere en gang, men det blev til tre. Først stuegangm hvor vi har en ung afganer, som var iblandet et trafikuheld og havde ved det pådraget sig en lårmuskel skade og let skade på sin arm, men også en pneumothorax, som er falsk luft i brysthulen, som ikke var blevet bedre i løbet af dagen i går. Det skulle blive kontrolleret her til morgen.Til en start hjalp jeg i ambulatoriet, men der var ikke så meget at lave før senere. Så samtidig med at røntgenbilledet på pneumothoraxpatienten var kommet, som viste uændret pneumothorax, kom operationssygeplejersken, at ortopædkirurgerne havde brug for en tredje mand, og så sagde jeg at jeg ville være de ekstra hænder. Men først aftalte jeg at jeg efter det vil lægge et thoraxdræn, for at få den falske luft ud igen. Så gik jeg ind til operationen, hvor det også drejer sig om en 50 årig afganer, som havde pådraget sig et lårbensbrud (i flere stykker) ved et trafikuheld. På det tidspunkt hvor jeg kommer ind, har det allerede blødt 5 liter, og de havde stadigvæk problemer med at placere skruerne og pladen. Manden fik hjertestop på lejet, men kom igang igen. Efter 4 timer var det så lykkes at samle bruddet tilfredsstillende, 6-7 L blødning, og det tog dem ½ time at lukke, men da var jeg gået for at spise. Kl. var lidt over 12. Kl. 12.20 havde jeg spist færdig og lagde mig på bænken i ambulatoriet, som har airkondition og blundede lidt, for nemlig kl. 13.00 havde jeg aftalt at lægge drænet på den unge mand. Det blev til en hel læringsituation, så der var mange med der skulle lære af det. Det gik fuldstædningt efter lærebogen, så alle fik noget ud af det. Kl. 14.00 skulle jeg så ind til den operation jeg var planlagt til, nemlig skiftning af forbindingerne af den drengen med brandsår. Det tog 2½ timer. Så akkurat klar til aftensstuegang kl. 17.00 og planlægning til i morgen, hvor pascal og mig vil tilbagelægge en colostomi, dvs reetablere kontinuiteten af tarmen efter at tarmen har været lagt frem til bugvæggen efter en større tarmoperation for et stykke tid siden. Det er en 4 årig dreng. Så darilektion hos Safi, hvor jeg så blev hørt i tal fra 0 til 999. Dagens tekst var så alfabetet på dari i tale som i skrift, og lektien er så at kunne alfabetet til i morgen. Så var det aftensmadtid, knödel, oksekød og porrestuvning og sauce. Jeg tog kødet og porrestuvning med brød og salat til, så det var OK.
I vores lejr gik jeg så igang med lektierne til Wahids lektion, nemlig terpe ordene til 4 lektion i bogen. Derefter læste jeg min post og så havde han tid. Næste darilektion repeterede vi de ord jeg ikke kunne sidst og så de nye ord plus formulere sætninger. Så gennemgik vi lektion nr. 5. Det der var sværst ved den lektion er lyden k og q, som i mine ører lyder som den samme lyd, men skal udtales midt i munden henholdsvis bag i halsen, skidesvært!!! Nå det må jeg øve mig på. Så ringe hjem til ungerne, som i dag begge har tid til at snakke med mig, dejligt. Og Thomas svarer heller ikke i dag sin telefon. Så dagbogsskrivning, øve sig i at skrive dari og i bad. Så der er rigeligt at gøre inden jeg skal i seng. Nå for øvrigt, så var der postdag idag, der var et brev fra hjemmeværnsskaolen med rettede opgave nr 2 i Stabsofficerkursus. Det var jo meget positivt at læse kommenarene- så :-)))))))))- jubi, jeg var glad. Men ingen anden breve, desværre. Jacob sagde idag at de har sendt en pakke, så det må jeg håbe på jeg får med næste forsendelse, nemlig om en uge. Jeg får se om andre også skriver.
Det var alt for i dag.

I dag har jeg opereret to, men mest som assistent til vores orthopædkirurg Chatelin, Jean. Først var det den dreng med brandsår, som ligger nu på vores intensiv, såret så meget bedre ud end i forgårs, så der er håb for at han måske klarer det. Den anden operation var en belgisk soldat med et brud i 4 finger, som blev fixeret med Kirschnertråd. Det er faktisk lidt skægt at hjælpe til ved sådan noget da man selv lærer noget af dte også. Så var det langt over frokosttid og efter frokost gik jeg over for at sove en middagslur, da det blev temmelig sent i går, så jeg lagde mig en times tid i bunkeren. Jeg havde en hel del bedre end i morges bagefter, var ikke så træt. Om eftermiddagen var jeg mest i ambulatoriet og hjalp til. Ved eftermiddagsstuegangen planlagde vi to operationer for i morgen, hvor den ene er en afganer, som har en lårbensbrud, spiralfraktur, som ortopæderne opererer og så endnu noget ortopædi, hvor jeg så skal assistere. Efter planlægningen satte jeg mig så sammen med Safi, min darilærer ved hospitalet og vi tærpede tal til hundrede. Lektier til i morgen hos ham er at kunne alle tal fra = til 100. Så over og spise: menuen stod på kylling, ris og ærter/gulerødder + salat, dessert solbærkoldskål-noget. Efter maden var klokken 19.00 og jeg havde aftalt at spille bordfodbold med to tyske lægekollegaer, men de var ikke til at finde, men vi havde aftalt at gå sammen og træne kl. 20.00, så i stedet gik jeg tilbage til danske lejr og tærpede min darilektier(gloser) for aftenens darilektion. Kl. 20.00 gik jeg over og ville løbe, men alle maskiner var besat, så jeg roede 15 min først og derefter løb jeg i 12 min. Så styrketræning. Kl. 21.15 var jeg færdig med at bade og aftalte darilektion med Wahib. Så nu er vi kommet videre med bogens lektion nr. 4. Ja i dag føltes det noget nemmere at udtale de forskellige ord, jeg føler ikke længere at jeg brækker min tunge så meget som jeg har i starten. Det er også dejligt at få ros fra sin lærer. nå jeg må jo klø på for jeg har også lektier for fra ham. Så over at ringe, men dertil er der megakø, så nu skriver jeg her i stedet for og må så ringe senere. I dag skal jeg dog i seng senest kl. 23.00. Så hils alle jeg kender derhjemme.

Op kl. 6.15. Morgenrutiner og spise lidt cornflakes til morgenmad. Slæbe hjelm og fag-vesten med til felthospitalet, da jeg senere skal køre uden for camp Warehouse. Så til morgenappel kl. 7.30 og morgenkonferance. Så spiser lægerne fælles morgenmad, hvor jeg så tager mig et styk brød og juice. Kl. 8.30 stuegang, som jeg hørt ca halvdelen af, da jeg og Pascal gik for at operere en dreng på ca 8 år, afganer, som skulle have fixeret den ene testikel til pungen, da den hele tiden smuttede op i maven. Så kl. 10.00 var jeg klar til at tage med clinical direktor til først børnehospitalet. for at aflevere noget medicin, som var doneret fra Tyskland. Her fungerede jeg som tolk, da jeg er bedre til engelsk end Jean Eaf. Desværre var presidenten for sygehuset ikke tilstede før i morgen, så vi fik talt med stedfortæderen. Nå vi må håbe at det var rigtigt nok. Derefter tog vi videre til militærhospitalet, hvor vi fik afklaret mulighederne for en af vore patienters videre behandling, så nu er alt klaret for at overflytte ham, når vi har gjort vores initiale behandling færdig. Derefter var der konsultaion hos intern medicineren på samme hospital, hvor vi fik forvist 20 patienter med forskellige problemer, og vi kunne trods alt gøre/hjælpe med forskellige ting hos de fleste. Så det føltes rigtig godt. Igen fungerede jeg som tolk, da jeg intuitivt forstår franskmanden og kan forenkle det engelske han ikke forstår. Så nu har jeg mødt endnu en afgansk læge, og han har inviteret os hjem til han hjem i slutningen af måneden, og det glæder jeg mig til, for mig vil det så være første gang hvor jeg kommer privat til en afgansk familie- fedt! Tilbage i lejren var ambulatoriet allerede i fulde omdrejninger, da vores nye tyske læge har fødselsdag, og han vil give et styk kage og sekt kl. 15.00 og kl. 16.00 skulle han og jeg operere en med blindtarmsbetændelse, en bulgarisk soldat. Nå vi fik spist en dejlig chokoladeiskage. HM. Derefter fik vi opereret. Pascal vore franske organkirurg er CvD II(Chirurg von Dienst), dvs sekundær vagten, og han kunne ikke blande sig udenom, så han kom ind og forsdtyrrede os temmelig meget, men jeg fik dog styret ham lidt og til sidst smidt ud, venligt og kammeratligt. Kl. 18.00 var vi først færdige, da det ikke var så nemt denne her gang. Nå pyt. Så fik jeg båret fagvesten og hjelmen tilbage og gik over og spiste lidt salat og dessert til aftensmad, fordi alle læger var inviteret til afskedsbuffet, da den øverste medicinske chef i hovedkvarteret overdarger sin kommando til en ny læge. Så derfor skulle vi møde til parade kl. 18.45. Det show var færdig kl. 20.00 og så gik vi over og fik sekt (igen!) og buffet, men jeg tog nu kun juice og et styk brød. Jeg fik sagt pænt farvel til den gamle chef og hilst på den nye. Kl. 21.00 gik jeg så "hjemad", men kom forbi franskmændenes lejrområde og blev budt på en øl, det kunne jeg jo ikke sige nej til. Så jeg hyggede mig til 21.30, hvor jeg så nåede tilbage uden flere forstyrrelser. Jeg fik der snakket lidt med chef og hans NK(næstkommanderende) og så gik jeg i krig med at læse de lektier jeg havde fået for af min Darilærer Wahib. Kl. 22.00 gik vi så igang med den næste lektion, som startede med at blive hørt i gloser fra sidste lektion, hvor følte jeg mig dog sat tilbage til skolebænken, men det er faktisk lidt sjovt at kunne huske alle de ord man har tærpet. Samt at kunne bruge ordene til sætninger. Så gennemgik vi selve lektion nr. 4 i bogen og selvfølgeligt har jeg så fået lektier for til i morgen. Nå, jeg håber jeg får mere tid til det nye end jeg havde i dag, for ellers når jeg ikke at lære det udenad. Derefter ringede jeg hjem og fik fat i ungerne, Thomas er ude til møde og i morgen til kursus. Dejligt at han så nåede at sende mig en mail. Hver gang jeg får mail fra DK synes jeg det er dejligt. Det betyder faktisk rigtigt meget for mig, for det er på den måde jeg kan følge med i hvad der sker drhjemme, så alle I der læser min dagbog må gerne enten sende en mail eller skrive en hilsen i min gæstebog, så værsgod- kom i gang! Be´om! Nu vil jeg drøne i bad og så i seng. God nat. Klokken nu er 24.07.

Søndag herligt- kan sove længe, helt til 8.30, hvor det simpelthen blev ulideligt at være inde i teltet.
Nå op og så var der jo fælles morgenmad, som altid rigtigt hyggeligt. Senere var der gudtjeneste, som jeg deltog i, og vores præst Flemming gjorde det rigtigt godt, da dagens tekst var en stykke fra Johannes evangeliet og det er nemlig ikke nemt at prædike over, men det gjorde han suverænt godt. Kl. 11.00 gik jeg så til katolsk messe, her var det en anden tekst, som jeg godt nok forstod, men prædiken havde ingen hale eller hoved, så mildest talt forstod jeg ikke præstens budskab. Så så meget for forskellen, men det er jo hele charmen med at være her.
Så var det frokosttid, efter fik jeg vasket lidt privat tøj, da vi ikke tør aflevere det til fællesvaskeriet, da der ofte forsvinder ting fra nettene. Jeg fik støvet 3 ugers støv af og støvsuget. Skiftet sengetøj osv. Men så var jeg også godt gennemsvedt, da her er ulideligt varmt om middagen. Jeg fik slappet lidt af i fællesteltet, hvor airconditioneringen ikke er super, men bedre end alle andre steder her i lejren, fik læst lidt i bogen: Questions are the answers. God bog, jeg vil afprøve nogle af de teknikker de beskriver der i bogen. Klokken 13.00 var så appel hos tyskerne og vores lægekonferance, intet ophidsende var sket, og der var inegn operationer eller ambulatorie idag, så jeg daffede tilbage til den danske lejr og fik læst lidt mere bog og øvet lidt dari. Klokken 17.00 tilbage til lasarettet til stuegang og planlægning af dagen i morgen. I dag har clinical direktor fortalt mig at han gerne så mig som sin afløser, og at han var ved at forhandle med den tyske chef om det. Jeg skal måske starte allerede i starten af september. Det blir kanonspændende. Jeg håber det går i orden, for jeg kunne godt tænke mig at prøve det. I morgen skal jeg så operere og senere med vores clinical direktor til et afgansk civil sygehus og forhandle for en af vores patienters næste/videre behandling. Jeg skal med for jeg kan bedre engelsk, og forstår en lille smule fransk, så han har BRUG for mig til det job, som jo også ville være et typisk job for mig som clinical direktor. Før aftensmad har jeg så trænet i tyskernes sportstelt i 50 min. Jeg var bare helt færdig-PYH, så badet var gudeskønt efter. Hurtig klæde om pg så over og spise aftensmad, gullaschsauce, med 4 små stykker gullaschstykker og leverknödel, det var det, føj for den altså leverknödel. Ækelt!!! Nå jeg spiste de 4 små stykker gullasch og saucen og en masse salat, derefter kvarkfromasche, som smagte helt OK. Tilbage hos os selv skulle jeg så skrive dagens tekst til HOK telefonavisen, som så feltpræsten sender videre til DK. Så kom Whahib, vores tolk, der taler afgansk, og jeg spurgte ham om han kunne høre på mit dari jeg havde øvet, og så fik jeg min næste darilektion, afklaret en masse sproglige ting , som jeg ikke helt havde forstået, for jeg har jo købt en lærebog i dari med CD til hvor teksten bliver læst op. Så det var bare dejligt at få korrekset min udtale og formuleret sætninger på dari, som så var rigtige :-))))
Nu er det tid for som I ser dagbogsskrivning og den obligatoriske ringen hjem. Derefter er det sengetid, når jeg lige har checket danske OL håndboldspil ud.HYG jer alle derhjemme.

Fredag er sidste dag i Barcelona og vi tager til stranden efter vi stod sent op. vi er der ved middagstid og tog videre om eftermiddagen ved 16-tiden. Alle var røde om aftenen, specielt Thomas, han lignede en kogt reje. Om aftenen bumlede vi i byen til stor fortrydelse for Joachim.
Lørdag afhentede Thomas bil, da ved cancling af togbilleter ingen pladser var ledige i de togforbindelser vi skulle bruge, så det blev bil resten af ferien. Vi havde under alle omstændigheder skulle bruge bil fra Granada til Sevilla, da togforbindelserne imellem de to byer var umulige. Nå så vi kørte bil de 800 km fra Barcelona til Granada. Det tog alene 3 timer at komme ud fra Barcelona og omegn, men så gik det bedre. Vi var fremme ved 19.00 tiden og tog efter at have afleveret bagagen i hostellet, i byen for at spise aftensmad. Det er en fantastisk lille hyggelig by. Så er der jo også Alhambra, men efter vi havde ombooket vores rejsedage passede vores forbookede reserverede billetter ikke mere med de dage vi skulle være i Granada. Vi besluttede at vi så kørte den strækning imellem Sevilla og Granada når vi så skulle se Alhambra. I hvert tilfælde udefra så det meget imponernde ud. Vi så de ting der var at se i Granada næste dag og om aftenen besluttede vi så at opsøge sigøjnerkvarteret for at se flamenco og vi var heldige at komme præcis før en forestilling. Hvor var de dygtige. Jeg var dybt imponeret. De havde i hvert tilfælde styr på deres fodarbejde, og det der også gjrode indtryk var at selve gamle Mama, som var stor og mægtig kunne opvise en stolt og flot flamencodans, dog ikke så krævende som de yngre dansere. Specielt den mandlige danser var dygtig. Han kunne holde to forskellige takter med sine fødder og sin stok. Stok og vest har lige pludselig fået en hel ny betydning. I hvert tilfælde: HOW! Hvis bare jeg er kvart så dygtig som dem er jeg kommet langt med min flamencodans. Så tog vi til Sevilla og var der om eftermiddagen, dog var Thomas så busted at han ønskede at sove en halv time som desværre blev til 2 timer, hvor vi andre slet ikke kunne gøre noget da vi boede uden for byen den første nat der. Vi kunne jo ikke tillade os at køre fra ham. Så vi kom først sent aften afsted. Vi så lidt miljø af byen, fået et indtryk hvordan byen var og spiste aftensmad der. Alt var mere eller mindre lukket af de ting vi ville se, så vi planlagde strategien for næste dag. Torro del Oro, domkirken, den næststørste i Europa af sin slags, Alcazar. Alt nåede vi, dog var Torro del Oro lukket. Så vi slentrede lidt rundt i byen og så til min glæde flere flamencokjoleforretninger. Så inden aftensmaden havde jeg været inde og fået en flot flot kjole, som bliver syet til mig og sendt hjem til Danmark. I forretningen kunne Thomas og Joachim ikke lade være med at småslås, skideirriterende, så de så forsatte endnu mere ude i gågaden blev jeg skidetosset. Vi delte os op i to, jeg med Jacob og Thomas med Joachim. De tog tilbage til hotellet og jeg og Jacob fortsatte lidt, da Jacob ville købe en fantasibog og havde fået at vide vhor der var en bogforretning. Vi fandt det og Jacob fandt en serie han ikke havde, og han købte alle 4, dog minus bog 1 A, som han købte dagen efter. Tilbage til hotellet dog jeg en snak med Joachim og Thomas, for at rede trådene ud efter vore konfrontation. Det lettede en hel del på stemningen de sidste 2 dage, Thomas var i hvert tilfælde ikke længere den tordensky han havde været overfor mig i de sidste 10 dage. Han kom ud med hvad der havde trykket ham de sidste dage. Vi fandt dog ikke en endelig løsning på det, men fik startet en process. Så få vi se om det kan løses over vores afstand i læøbet af de næste fem måneder eller først kan løses når jeg kommer hjem. Nå i hvert tilfælde dæmpede det Thomas og Joachim så meget at det ikke længere var så pinligt at have dem hos sig/ med sig. Næste dag var Alhambradagen, så vi kom tidligt op og kørte afsted. Thomas havde set forkert på tiden vi skulle være der, så der skulle lige åpludseligt trykkes godt på speederen. Vi var fremme 5 min for sent, og så var der forskellige køer at vente i og hvilken var så den vi skulle være i???, nå men vi splittede op og Den kø Thomas var i var den rigtige. Vi kom ind og how et stort kompleks. Tre forskellige dele af borge/paladser. Specielt maurerpaladset var imponerende. Der er taget en masse billeder I alle har tilgode. Hvilket håndværk. Hvilken rigdom. Vi var imponeret af Alcazar men Alhambra oversteg vores forventninger. Det var alle pengene og al besværet værd!!
For mig var det så sidste aften. Desværre havde det ikke lykkes os at se tyrefægtning andet end på TV, men det var der ikke noget gøre ved så i stedet tog vi ud og så endnu en flamencoforestilling. Den var god på sin vis, men ikke så imponerende som sigøjnernes dans. Det var mere showpræget og med indslag af klassisk ballet krydret med flamencokastanietter.
Torsdag var det af sted i tog fra Sevilla til Madrid og så fly til Køln. Der overnattede jeg på hotellet og fredag så videre til Termis med militærflyver. Den sædvanlige korte overnatning og så videre med tidlig morgenflyver til Kabul. Jeg er landet har sovet lidt og prøver at vænde mig til varmen igen, for her er der imellem 38 og 41 grader. Nu vil jeg kigge post igennem og kopiere min billeder fra kamaraet til computeren for senere at brænde dem over på disc.
Ses.

Efter vi var faerdige paa internetcaffeen koebte vi ind i den lokal superbrugs og gik tilbage til hotellet og spiste frokost. Derefter tog vi afsted, men Thomas sagde vi skulle ombooke vores togbilletter. Og det var et stoerre cirkus. Ventetiden alene dertil var 2 timer og saa besluttede vi at dele os op. Jacob og mig tog i byen og saa sa castellet, dom kirken og tog til stranden og vi skulle saa aftale moedestedet over mobiltelefon, men uheldigvis loeb min mobil toer for battari, saa da vi endelig skulle ringe maatte jeg bruge off. moenttelefoner. Og Thomas tog saa ikke telefonen, han var nede i metroen. Naa 3 gang vi proevede at ringe fik vi kontakt, klokken var saa 21.00 og vi var paa vej vaek fra stranden. Jo Thomas havde siddet og fik ordnet billetter sammen med Joachim og var blevet faerdig kl. 19.30 og tog saa hen og saa et Gaudi husene Battlo og Milo. Paa vej hjem til hotellet kom Joachim til skade med sin storetaa ved at stoede den ind i en rulletrappe. Saa han var ukampdygtig. Jeg fik "ordre" paa at komme hjem og se paa ham. Naa det tog bare lige en time at komme hjem og se paa hans taa, som havde faaet et saar paa 1 cm og 3-4mm dybt, saa ondt fik han da lov til at have, men Gud Hvad er han en kylling!!!! Naa vaske og lufttoerre natten over. Vi andre gik ud og spiste, men han ville ikke gaa med. Vi tog en pizza med til ham. Klokken 24.00 troede jeg saa at jeg fik lov til at sove, men nej- ungerne sludrede til klokken 01.30, hvor jeg saa maatte fortaelle dem at lydene fra deres stemmer gik udaempet videre til os, og jeg kunne bare ikke sove for stoejen. Naa natten i forvejen var forstyrret af at Thomas snorker flere timer og naboerne klokken 4.oo om morgenen holder pigeparty moede, var min taerskel bare slet ikke saa hoej som den plejer, med andre ord -JEG VILLE HAVE LOV TIL BARE AT SOVE I FRED!!!!!!!!!!!!!!!
Der blev stille og endeligt fik jeg sovet.

Tirsdag og onsdag til kl. 14.30 brugte vi paa at komme fra Porto til Barcelona.
Onsdag eftermiddag tog vi ind til Barcelona by med sporvogn og Metro, genialt system, hvor billetten gaelder til bus, sporvogn og metro. Vi tog hen til Gaudis kirke: Sagrada Familia. Vaeldig imponerende. Vi brugte 3 timer der alene, var oppe i spirene, GIK op. Jeg kan godt lide stilen. Anderledes dramatisk og enkel og gracil byggestil. Om aftene spiste vi paa en lille restaurant. I dag var vejret meget lummert og det regnede, tykke skyer, som formentligt ogsaa indeholdt noget torden.
I dag torsdag skal vi se en borg, domkirken og paa stranden.
Det er naesten skyfri himmel og godt varmt, specielt i forhold til Porto, som var koeligere.

Flyrejse fra Købenahvn til Köln via Hamborg med Lufthansa. Flyet lettede 17.50. Så jeg havde hele dagen derhjemme, men havde faktisk ikke brug for det, da jeg bare gerne ville afsted. Thomas og ungerne sagde farvel. To gange i luften og specielt to gange ned det var bare for meget for mit højre øre, da jeg bare er megameget forkølet. Næsten døv pga undertryk i mellemøret- av! I Köln blev jeg hentet af en dansk soldat, der skal sørge for at vi kommer godt til den militære lufthavn, da han fungerer som forbindelsesofficer dertil. Men flyet letter først i morgen. Nu er klokken bare 20.30. Der er mulighed for at spise aftensmad, carpaccio og salat, hmmmmm. Og så i seng, for næste nat vil være næsten ikke tilstede. Men lige før sengetiden, gik jeg en tur rundt blokken og nød den milde nat.

29.06.04-30.06.04
Op kl. 8.30, et bad da der ikke ville være de store muligheder for det i aften. Planmæssig flyafgang kl.12.50. Mødetid til check-in kl 10.00. GAAAAAAAAB! Og gud hvor er min bagage tung!!! Og det er en varm dag, 23 grader. Laaang kø til check-in. Nå med tysk grundighed checket bagage og vægt osv. og så ventetid på flyafgang. Til sidst blev det tid og vi køres i bus ud til airbussen på den tyske militær lufthavn. Stort fly, 8 sæder på rækken og over 50 i længden. Så landes der 5.30 timer senere, dertil lægges 3 timer pga lokal tid i Termez, 38 garder i skyggen. HEDE!!! SVEDE!!! Nå der dog gratis vand. Der BÆLGES!!! Vi må ikke tage billeder, så herfra vil der ingen komme. Vi må heller ikke forlade lejren. Kl. nu ca 24.00 lokal tid. Kl. 01.00 kommer listerne op hvordan vi flyves videre til Kabul. Jeg skal have fjerde fly, dvs check-in kl. 04.50 og flyve kl. 06.00, da luften bliver for tynd nå heden tager til. Derfor de ugudelige tider. Min rejsekammarat der stødte til mig i Köln, også Læge, skulle have første fly kl 04.30, med check in kl. 03.50. Nå jeg gik i seng, i varmen!!!, og tænkte jeg sover aldrig!!!, men det lykkes dog at være forsovet da vækuret ringede. Kort morgenmad og så være klar- til at vente. Planmæssig afgang. Tysk/international militær lufthavn i Termez flyver med en Transal, en lidt mindre form for Herkules!!! Det var det mest spændende del af rejsen og den mest ubehagelige pga jeg er luftsyg bare det vipper lidt og her blev fløjet taktisk!!! Dybe fald, op igen, den ene side den anden side, så derudover lufthuller og HinduKush bjerene!! Jeg tænkte godt der findes en brækpose, men så slemt nådede det ikke at blive, da vi landede inden. PYH-HA. Min mave var i hvert fald ikke til mad lige efter!!! Og det var varmt 36-39 grader i skyggen, men der blæser denne 120 dages varme vinde, så i det mindste lufter det lidt. Og det er tør varme, så man kommer af med sveden.Så forventede jeg egentligt at blive afhentet af danskere, men jeg så overhovedet igen dansk uniform, tysk og dansk ligner meget hinanden, så jeg tænkt at det kan jo ikke være så svært at komme til camp warehouse og derfra videre til camp viking, der skal være mit hjem i de næste 6 måneder. Så jeg fulgte med tyskerne med deres transport, så jeg kørte med en FUCHS, og der var trangt, varmt, uden ventilation, og total spændende. Nå så landede jeg i camp warehouse og dér var der en dansker der ville hente mig nu hvor han har fundet mig!!!, - nå med jeg er aldrig blevet væk for mig men "kun for dem". DE var glæde at de nu vidste hvor jeg var. Jeg blev velkommen af Anette som er sygeplejerske, og som viste mig rundt. Nu har jeg i hvert fald hovedpine, er tørstig er svimmel og halvskidt af varmen!! Og så blev vist rundt, nødvendigt, men intet blev hængende!! Jeg var total forvirret, hvade ingen retnings sans og havde mest lyst til at være mig selv og pakke ud, men det var for varmt. Teltet jeg skal sove i med de her 2x2 m store kabiner, var 60 grader varmt!! Nå men mest jeg patter rundt på nu 5. l vand føler jeg mig tørstig hele tiden. Jeg blev også vist frem til min direkte overordnede chef på felthospitalet, og vist rundt. Intet blev reelt hængende som sagt før.Nå men tilbage i lejren og efter aftensmad hos canadierne, blev det tid for at pakke ud rede seng osv. Jeg gik fuldstændig udmattet kl 23.30 i seng, i varmen, og den konstante støj i baggrunden af alle de generatorer der sørger for vores strøm alle vejne. Og blæsten der rusker godt i teltdugene. Nå høreværn og så kan jeg ikke huske mere fra den dag!
01.07.04
Første arbejsdag, skal møde klokken 07.30 til appel hos det tyske feltlasaretkompagni ved "bar sunshine". Taler svært dårligt engesk, med flere tyske ord i det engelske end engesk og så hele smøren engang til på tysk. Hovedpinen ligger kraftigt på lur. Det er varmt og jeg er tørstig allerede inden jeg er igang med at arbejde. PYH!Nå men gudske lov bliver jeg vist rundt endnu engang. Møder den franske overchef for hospitalet. Han kan næsten ikke noget engelsk, og det han siger er med voldsom accent. I dag er jeg hurtig forpustet når jeg bare går lidt hurtigt rundt. Støvet der blæses op de her vinde hænger i mine i forvejen plagede næse. Forkølelsen hænger godt ved. Arbejstider er fra kl. 07.30 til 12.00 og fra 15.00 til 17.00. der findes et ambulatorium, operationsgang og plejeafsnit, og de dertil hørende andre specialer, som intern medicin, almen medicin, dermatologi(hudlæge), neurologi(nervelæge), tandlæge, øre-næse-hals-læge. Kirurgi: ortopæd(brækkede arme og ben m.m), organkirurgi inklusiv mig med både organ-og thoraxkirurgi. Desuden anæstesi og intensiv. Mit arbejde er så: operationer, stuegang, ambulatorium, tilkaldevagt primær og tilkaldevagt sekundær til kirurgiske skader.I dag blev jeg for det meste i ambulatorium, hvor der et behageligt klima pga klimaanlægget. Dejligt!!! Jeg har vagt ca hver 3. døgn enten primær eller sekundær. Jeg begynder så småt at fornemme nogle uløste problemer, og fornemmer at min direkte forsatte dr. Winfrid er en der behøver at vise sig frem, hvor god og dygtig han er og forlanger at alle kirurger går i samlet klump rundt til alle patienter, som for mit synspunkt er mig dog helt ligehlade, da jeg ikke er ortopædkirurg, som de meste tilfælde er. Dog ville jeg synes det var bedre at den operationsansvarlige læge koncenterede sig om sine egne patienter. Men nej, trods det at den franske organkirurg har diskuteret dette med ham, belv der dikteret. Nå der er ikke noget at gøre så længe denne læge er chef. Men det positive den dag er at møde neurologen, som er en kvinde jeg umiddelbar var på bølgelængde med. Det er dog skønt!!! Endeligt en at snakke med også privat. Jubbiiiii.
Trods hovedpinen blev jeg enig med mig selv at finde ud af de forskellige træningsfaciliteter og så både det danske telt og det tyske telt, som efter min standard var meget vel udstyret. Jeg tog mig en løbetur kl. 20.00, hvor varmen var til at holde ud, og løb på løbebånd 8 km/h i 10 min. Så måtte det være godt nok for den dag. Det gode var at jeg ikke følte mig så svært forpustet som jeg umiddelbart troede jeg ville blive.Det bad der så var mere end tiltrængt var skippe skønt. Drikkemængden ca. 6 liter. Støj hele tiden. Støvet alle vegne. Lugte: tør støvet stenlugt, og afganere lugter uvaskede.Er begyndt at huske nogle navne og er ved at få retningsfornemmelse.
I seng ca kl. 22.30
02.07.04
1. vagt som tilkaldevagt sekundær. Er i ambulatoriet noget af dagen. Tolkene er afganske læger! Det var en meget positiv og god overraskelse.Får nu også efterhånden styr på de andre læger specialteter. Jeg skulle have været til et møde med den øverste stabslæge, men svedte det ud da jeg egentligt var fuld beskæftiget på ambulatoriet. Overlægen, hun udtrykte det overfor mig : det var slet ikke så godt. Jeg mødte så stabslægen senere den dag og han var helt nede på jorden, og synes der var ingen grund til at hidse sig sådan op over ingenting. Hvor er det dejligt at møde et sådan menneske. Det er som dem med mindst magt holder mest på de formelle former og dem der har den reel magt kan se afslappet på det.
Om eftermiddag operede jeg så sammen med en fransk organkirurg, hernietomi, og det kirurgiske niveau han havde var på fuld højde med det danske. Rune den danske anæstesilæge har set mere og synes at det ortopedkirurgiske ikke er noget at skrive hjem om!!
Stuegangcirkusset kl. 17.00 med efterfølgende op-planlægning for næste dag.
Tilbage i den danske lejr er der aftensappel . Derefter forberedelse til afgående holds sidste grillaften i lejren og dermed forventes der besøg, ialt 80 mennesker.
I dag havde jeg inegn hovedpine, det er dejligt. Jeg vælger at gå tidligt i seng pga vagten, man ved jo aldrig. Ingen høreværn i nat, da jeg skal høre min vagtradio. Nå men det gik nu også fint. Hovedpuden rammes kl 21.30. Bliver vækket af bippelyde kl. 24.30. Battariet lavt- op tøj på, sko på, gå over til feltlaseret, finde en ny opladet batterie, hjem sove videre. ØV! Men ingen flere forstyrrelser!! Det var jo dejligt.
03.07.04 Kom tids nok op men pludseligt var tiden over om morgenen, kom 2 min for sent til morgenappel!! Ups!Fik afleveret vagtenradioen. Programmet for denne dag var medical meeting kl. 10.30 og operation analfistel kl. 14.00 og så det sædvanlige stuegang kl. 08.30 og kl. 17.00. Mødet var for alle læger i området, så der var rigtig mange. Her mødte jeg alle andre nationer, bl. hilste jeg på spanioler- fik forspurgt om min ferie- amerikaner, eng, franskmænd, svensker, nordmænd, litauer, estlænder, letlænder, koreaner og mange mange flere. Jeg fik i hvert fald startet nogle kontakter jeg skal videreudbygget lidt. Til frokost spiste jeg så med neurologen Elke, og hun sluttede at invitere mig til aften vin hos hendes telts forterrasse! Operationen om eftermiddagen tog 5-7 min. Derefter var der tid til faglig læsning, og jeg har taget mine bøger med, så det er jo skidegodt at der blivertid til overs. Aftenen fri, dejligt. Spiste aftensmad igen hos canadierne, ellers spiser jeg morgenmad og frokost hos tyskerne, der siges at dem der spiser regelmæssig hos candierne bliber tykkere, og hos tyskerne taber de sig. Nå hvis jeg nu spiser mest hos tyskerne og motionere så bliver det jo nok ikke så slemt med vægten. Inden jeg forlod operationsplanlægningsmødet spurgte og fik jeg fri hele søndagen, så jeg kunne planlægge at køre ud med et FO-teamet om søndagen. Aftenen gik med at være sammen med Elke, hvor Rune så også var inviteret med. Det var kanonhyggeligt. Elke gjorde mig opmærksom på at det ville være godt at arrangere en tur ude på landet, og hjælpe, konsultere afganere ude på landet i 1-3 dage inden det nye hold starter således at jeg har skaffet kontakterne. Fik bedt om sådan en tur inden sengetiden. Kom i seng kl. 24.30.
04.07.04
Så blev det køretur. Medbringes fragmentationsvest, hjelm, vand, pistol, VISA hvis der ønskes indkøb i den amerikanske PX(butik).
Det blev en varm, støvet og god oplevelse af naturen ude. Det der overraskede mig mest var afganerens flittighed trods varmen. Der arbejdes alle steder med få midler.Der var mere grønt end jeg har troet, men grundvandet er ikke så dyb, så der graves ned til havene, til afgrøderne. Så ville vi spise hos amerikanerne, men de ventekøer gad vi ikke, hvorfor vi spiste i en lille by lokalt mad, som bestod af grillet fårekød, ris og smagfuld tomatsauce.Dertil friske grøntsager, som vi ikke tog noget af, da de bliver gødet med menneskeafføring!!- Desuden fladbrød, dejligt. Ellers besøgte vi forskellige steder og havde nogle forskellige oplevelser alle steder. Vi var hjemme igen kl. 17.00. Et hurtigt bad da håret var stift af støv, appel i vores lejr , så hurtig aftensmad og kirke hos tyskerne kl 18.30 til katolsk messe. Og aftene helliget kommunikationen. Nu vil jeg fifle lidt med min email og sende dette her til alle, der står på min mailliste.
Desværre kan disse internetcomputere ikke kapere billeder, som I så har til gode til at hastigheden kommer højre op.
Forsøgte for anden dag i træk kontakt hjem, lykkes ikke-ærgerligt.

Mandag. 5. 7.
Har primærvagten idag. I dag er jeg så også i ambulatoriet, men da der meget ortopædi får jeg hjælp af Dr. Winfred, som er ortopædkirurg. Det var total kedeligt, da der kun kom 3-4 pat på hele dagen, hvor der faktisk var bestil 15. Så resten dukkede aldrig op!! Det siges at når patienterne ikke dukker op er der nyt raketangrb på lejren muligt de nærmeste dage, men andre siger at det er bare en skrøne. Nå så skulle vi hilse på den øverste chef af hele lejren her kl. 16.00, men han dukkede aldrig op! Jeg gik så kl. 16.30, da spanioleren havde lovet at komme med et svar mhp evt udrejse med dem, da jeg skal have min "leave" til Spanien snart.
De fløj materiel den ene dag hvor jeg skal ud men intet personel før i august, så den mulighed er ikke muligt. Ærgerligt. Desuden er der så kommet besked fra HOK om at jeg alligevel nok skal flyve via Køln. Endnu mere ærgerligt, da det koster rigtigt meget. Om aftenen har jeg aftalt at mødes med Elke kl. 19.30 ved det tyske sportstelt. Så der løb jeg så denne gang 2 km ved en hastighed på 8,4 km/h. Det var jeg udmærket tilfreds med, derefter lidt styrketræning, mens Elke roede. Bad og så bagefter hyggede vi i den danske lejr. Vi fik lidt vin, jeg ikke så meget da jeg var på vagt. Kl. 22.00 gik jeg så i seng, så man er lidt vågen hvis der skulle ske noget om natten. Desuden har jeg med Rune hjælp fundet en praktisk løsning med de dumme radioer, når vi sover, nemlig at vores kommunikationscenter her i lejren, som er bemandet døgnet rundt, kan modtage meldingen via centralkommunikationen far felthospitalet. Der er altid nogle på vagt, og en af dem kan gå over og vække os, så behøver vi ikke at lytte til radiostøjen hele natten. Der skete ingenting, så jeg vågnede temmelig frisk her til morgen
tirsdag den 7.7.04
Op kl. 06.15, lidt køligt i luften endnu.
Morgenmad kl. 07.05 hos tyskerne, første halvdel, dvs cornflakes og kaffe
Appel hos tyskerne kl. 07.30
Morgenkonferance kl.07.45, der belv der spurgt om andre vil med til det civile neurokirurgiske hospital, selvføljeligt sagde jeg det vil jeg gerne. Jeg fik lov. Afgang kl. 12.30.
Morgenmad, fælles for alle læger kl. 07.55
Morgenstuegang kl. 08.30.
Vagtradioen var afleveret, den operation jeg skulle assistere til tørrede jeg af på en kollega, det var alligevel en ortoædkirurgisk operation, så det betød ikke så meget for mig.
KL. 9.00 Så jeg havde reelt intet at gøre, derfor tog jeg tilbage til vores egen lejr igen.Fik ryddet lidt op i min egen trækiste, og andre småting. Vaskede noget tøj, kiggede på min email og fiin adresse osv.
Kl 11.30 over og spise hos tyskerne.
Kl.12.30 stå foran det tyske hospital i frag-vest, hjelm og fotografiapparat, samt 2 stk ½ liter flasker vand.
Det blev en meget interessant tur. Jeg fik set et hospital, der mindede mig om et polsk hospital jeg har set for 10 år siden, hvor familie skal passe patienten med personlig hygiene. Med uendelig få ressourcer opnår neurokirurgerne utrolig gode resultater. Jeg er virklig imponeret. Og så klager vi over vores hospitaler. Vi burde skamme os!
Det jeg trode skulle være primært neurologi/neurokirurgi endte med at jeg fik set to patienter, en med avanceret brystcancer og en lille dreng med abdominal problemer, som vi kommer til at undersøge nærmere. Så fortsættelse følger.
Hjemme igen 16.00
Lufte kroppen for sved, det er nemlig meget svedende at sidde i en bil i 40 graders varme eller mer og så frag-vest. PYH.
Kl. 17.00 Stuegang i hospitalet, og op-planlægning.
Dansk eftermiddagsappel.
Derefter aftensmad hos tyskerne.
Så gik jeg i bad-hvor herligt.
Kl. 18.30 kom Elke over, hun skulle lige lave en aftale med nogle af drengene, og det fik hun. Så hun var glad.Jeg ringede til Thomas og fik kontakt til bade ham og Joachim, det var dejligt.Jacob var der ikke. Derefter hyggede vi lidt elke og mig.
Nu kl. 21.30 sidder jeg så her og skriver, senere skal jeg checke mail og så sende to breve: Mor og T.Babs. Jeg regner med at se sengen engang kl. 22.00-30.

I går var en temmelig stille dag. Jeg hjalp lidt til de forskellige steder man havde ikke nogen rigtige opgaver på felthospitalet. Jeg fik gjort lidt "huslige" pligter i mit "værelse", og sådan noget, men dagen gik alligevel utrolig hurtigt. Om aftenen havde Elke og mig aftalt at mødes ved det tyske sporttelt kl. 19.15. Jeg havde lige 3/4 time, hvor jeg skrev videre på min brevskole til stabsofficer.Det gjorde vi så, jeg løb på løbebånd og hun roede på romaskine. Jeg løb 2 km på 14 min, en utrolig dårlig tid, måske havde jeg en dårlig dag eller også havde jeg spist for sent, jeg skulle nemlig gå tre gange undervejs, skideærgerligt. Nå jeg må på den igen i overmorgen. Derefter i bad- EHHHHH, skønt. Og så havde aftalt at se DVD: Troja. Det var en god film, storslået. Kan absolut anbefales. I seng - sov med det samme!
I dag har jeg sekundærvagten. Der er planlagt at jeg skal operere i dag, et navlebrok, men patienten, en afganer har også et lyskebrok, så Pascal, den anden organkirurg og mig blev enige om at opdele operationen, så han gjorde lyskebrokket. Derefter var det tid til frokost. Hele formiddagen har jeg meget ondt i min øvre mave, så til frokost efter frokosten lagde jeg mig og sov, gud ske lov holdt smerterne op efter en time, men til gengæld begynde radioen battari at melde LOW BAT med sine biptoner!! OP ØV, skifte BAT ved hospitalet, hvor jeg fik melding om svær tilskadekommen der flyves ind lige om lidt, og alle kirurger skulle være klar til modtagelse. Så jeg gik tilbage og tog de officielle klæder på, som ikke er kort shorts, men t-shirt,skjorte, lange bukser, støvler og hat udenfor.Efter en halv time kom patienten fløjet ind, og kørt til os, det viste sig at være en bombeulykke, hvor formodentlig en taliban har udløst bomben placeret ved/på vejen langt udenfor Kabul i Jalalabad netop da køretøjet passerede. En mand døde og denne her afganer, FN mand, fik åbent hovedtrauma og et fragment der stak ud ved hoftekammen gående ind ved balden. Vi har så opereret fra klokken 15.00 til 22.30. Så nu sidder jeg og kan skrive, jeg tror nu ikke denne afganer har en stor chance, men vi har givet ham den eneste han kan få i Afganistan. Nu er det snart sengetid for i nat kan der ske meget på min vagt endnu. Men derom hører I i morgen.

Søndage er ½-hviledag.
Stod op kl 07.15, hvor jeg ikke kunne sove mer pga varmen i teltet.
Det var dejligt at sove længe!
Klokken 10.00 var der protestantisk messe her i den danske lejr. Men kl. 10.30 var der katolsk messe hos spanierne, hvor jeg gik hen, jeg synes deres kirketelt var indrettet dejligt, men jeg forstod bare ingenting, skidt være med det, næste gang går jeg til tyskerne igen!
Så ryddede jeg op i mit værelse og fik pakket min private kuffert ud endeligt. Og andre sådanne småting. Kl 12.00 frokost, hvor vi så tog lidt mad med til 3 af vore soldater der ligger med diarre og opkastninger i bunkeren, hvor der køligst at være syg i!! Kl. 13.00 tysk appel, og en ny arbejdsdag truer! Der blev uddelt 4 medaljer for tjeneste her i Kabul. Det var bare hot-hot at stå der i varmen og solen i en ½ time. Derefter mogenkonferance ;-) og der fik vi aftalt at Rune, vores danske anæstesilæge og mig skulle tage på det afganske civile hospital og gøre skiftningen af såret på ham med bilbomben(hoved og hofteskade), og efter stuegang skulle vi så køre kl. 13.30. Vi var fremme kl 15.00, og fik at vide at patienten var blevet flyttet til et andet hospital ved FN indvirken, men vi havde bare ikke fået noget at vide!! Nå men vi blev budt på te og fik snakket lidt med lægerne der og så tog vi hjem igen. På vejen til og hjem skulle vi forbi den tyske ambassade og aflevere og hente en. Nå tilbage i lejren igen kl. 17.00, hvor jeg så deltog i det sidste, nemlig operationsplanlægningen til i morgen, hvor jeg så står til to ting foruden min primærvagt, nemlig en 19 årig dreng med hydrocele, dvs vandbrok i pungen og skiftningen af manden med skuddet i maven.
Så appel her i den danske lejr, aftensmad; den stod på kotelet, kartoffel, porrestuvning og sauce og dessert pære med chokoladesauce.
Her til aften skal jeg med Britta rundt og se nogle af de andre steder/barer her i lejren.
Så nu må I have mig undskyldt, jeg skal have en enkel øl. Kan I alle have en god søndag aften.

I dag har jeg primævagten. I dag skal jeg også operere to, nemlig en afganer med vandbrok, dvs en vandblære i pungen, som ser ud som en tredje testikel. Og så den afganer der var skudt i maven fra i forgårs.
Vandbrokket gik fint, jeg fik lidt assistance fra Pascal, men han lod mig dog alligevel operere i nogenlunde fred. Jeg bad ham nemlig om hjælp, da jeg sidst har gjort det for 5 år siden. Derefter var det ham med skuddet i maven. Vi åbnede maven igen og gennemgik hele bugindhaldet helt systematisk for at kontrollere at vi ikke har overset noget sidst. Det vi så var to huller i mavetarmsystemet, idet vi så og fjernede en 12 cm lang spoleorm som var kommet ud af mavesækken og ind i tolvfingertarmstumpen. For det første har jeg aldrig set en levende spolorm og for det andet var det skidepraktisk da vi så kunne se hullerne. dem fik oversyet. Derefter fik vi anlagt en aflastende sonde i mavesækken igennem bugvæggen og en ernæringssonde i tyndtarmen ti mad også igennem bugvæggen. Så placerede vi 4 dræn, således at evt blod, sekret eller infektiøs sekret kan komme ud. Så lukkede vi huden definitivt. Han er faktisk i rigtig god tilstand og hans prognose (fremtid) ser lysere ud. Nu gælder det "bare" om at holde ham infektionsfri.
Derefter, da jeg har vagten, har jeg jo også ambulatoriet- overtog jeg så ambulatoriet. Der så jeg så den afganske lille dreng jeg havde mødt i det civile afganske sygehus. Endelig fik jeg sammen med medicineren en ordentlig anamnese(sygdomshistorie). Han mor og far har og bliver behandlet for tuberkulose. Drengen havde været syg i 2 måneder og hostet i 2 uger. Har smerter i benen. Stor mave, tynde ben og arme, altså proteinmangelsyndrom(kwashiorkor) desuden en nytilkommen tumor, blød, ved hovedet og i nakken. Almen sygeligt udseende. Vi fik scannet ham og så flere tumorer med kalkindhold, røntgen af lungerne med forandringer i toppen af begge lunger- blodprøver med infektionstegn: dvs han har univesel tuberculose, og blev sendt til et hospital hvor de behandler tuberculose. Av for den! Nå jeg håber jeg har gjort noget godt i den sag men det barn fremtidsudsigter er ikke lysende!
Desuden snakkede jeg med et efterforskningshold fra CIA pga manden med maveskuddet. De tror at det måske ikke var et uheld!
Nå vi får se, hvad der kommer ud af det, i hvert tilfølde inviterede de til voda øl og vin en dag! Det lyder hyggeligt.
Lige før aftensfri kom der et større trafikulykke ind med flere indvolverede: 5 i alt, hvoraf jeg så en afganske kvinde med stort sår i panden, CT-scanning var OK, hun blev syet og indlagt for observation pga hjernerystelse, da hun har været bevidstløs og har hukommelsestab for hændelse.
Så var det aftensmad tid.Endeligt kan man sidde ned et øjeblik uden at være bagud hele tiden.
I aften har også Hr.professor overlæge i anæstesi inviteret til sammenkomst, da han har 10 års jubileum som professor kl. 19.00. Det viste sig at være både grillmad og øl og vin, men da jeg havde spist og var på vagt forblev jeg nygtern. ØV!!
Kl 20.00 gik jeg da jeg ville løbe lidt.
I starten gik det meget godt men 10 min henne i løbet fik enormt ondt-krampagtigt- i maven. Lige pludseligt var det bare galop til toilettet- øv- diarre så det bargede! Nå det var jo ikke så godt. Jeg valgte at afbrude sporten og i stedet gå i seng i forventning om at der kunne ske meget mere. Så 21.50 var jeg i seng efter et dejligt bad. Jeg var ikke almen dårlig eller havde ondt i maven mere men man kan jo aldrig vide.
Jeg sov- til
Pludselig lyder der er høj sirene 3 gange. Kl. er 04.15. Jeg er helt rundforvirret. Jeg rejser mig op og hører andre tager tøj på- spørger så hvad det er og får at vide vi skal i Bunkeren. Nå tøj på, fragvest, hjelm og min vagtradio og en vandflaske og så i Bunkeren- det var en øvelse!!! Det er så OK. Jeg lægger mig på gulvet i det trange rum vi er ca 40 mennesker i en 20 fods container. Og falder lidt i søvn igen. 2 timer senere blev alarmen afblæst og jeg går i seng den sidste ½ time og sover. Alligevel er jeg helt smadret da jeg står op kl. 06.17. Nå men hvad der så ske skriver jeg om i aften.

I dag har jeg ikke vagt eller skal operere, så derfor efter morgenstuegang gik jeg tilbage igen til vores lejr og lagde mig til at sove videre til varmen var så ulideligt at jeg fik det alt for varmt. På det tidspunkt var det kl. 10.30. Men jeg var i det mindste mere udhvilet. Jeg skrev lidt dagbog og andre småting. Kl.11.30 blev jeg så kontaktet af Elke, som medbragte en kvindelig amerikaner, som hun ville have jeg kiggede på, da jeg åbenbart er den eneste der kan gøre gynækologisk undersøgelse. Jeg fik arrangeret det til kl. 15.00 da ambulatoriet var åbent igen og jeg fik skaffet det rette grej at gøre det med, da Deutsche Bundeswehr ikke har taget højde for alle de kvinder de har med, men på operationsgangen var der et sæt til gynokologisk operation, hvori det rette grej var! Så hele eftermiddagen gik med at tage sig af hende med undersøgelse, blodprøver, ultralydundersøgelse, udlevering af medicin og betaling. Men jeg har fået på denne måde en ny kontakt og en invitaion til at komme ud og se deres radiostation og andre kommunikationscentre ude i Kabul.
Ved aftenstuegangen kom Elke og inviterede mig til aftensmad i deres telt, hvor hun, hudlægen og tandlægen er kl.17.00. Men lige inden skulle jeg jo til aftensappel hos danskerne og der fik jeg at vide at jeg skal flytte i et andet telt inden søndag kl. 16.00. Øv- jeg havde jo lige fået pakket og indrettet mig. Nå ikke noget at gøre ved det.
Klokken blev så 17.45 før jeg kunne gå over til Elke. Der var kommet de amerikanske civile livvagter til den afganske præsident, som havde taget "gambo" med, enstærk kryddret ret med pølse, store kæmperejer og kylling. HMMM- det var godt, men brændende stærkt. Og igen fik jeg en god dialog og skabt kontakter til amerikanerne, som promte inviterede mig og dem jeg ville tage med ud til dem til præsidentpaladset. Det kan man jo ikke sige nej til. Denne aften fik vi vin, sekt og jeg fik vodka :-)))).Så jeg var selskabeligt humør da jeg fandt min seng, men en kanonfed aften!!!
Sengen tog sit greb om mig ca kl. 00.30.

Blev vækket ved 4 tiden da en af dem der bor i teltet flyttede ud, da hun skal flyve i morgen tidligt. Det var møjirriterende, da jeg fandt ud af at jeg har hovedpine efter i går! Rigtig hangover! Jeg har blandet lidt forskelligt. Nå men op kl. 06.17 og spise 1 del af morgenmaden, men det var min mave ikke så glad for! Nå indenbords blev det dog. Efter morgenstuegang var der ikke nogen operationer til mig, så da jeg har sekundærvagten har jeg jo radioen, så jeg kan kaldes. Jeg gik tilbage til lejren igen og sov lidt videre, i hvert tilfald indtil min mave var faldet til ro. Så skal jeg jo flytte til et andet telt, så jeg undersøgte om den kabine jeg skal flytte til var tom, og det var den, så jeg flyttede alt mit skrammel derover, det var en meget varm fornøjelse på hangovermave. Jeg var så svedig, og da jeg i går ikke havde nået at være i bad, så tog jeg et dejligt bad til frokosttid, hvorefter jeg tog og spiste frokost derefter. I dag kom en hel del nye, rotation 2. Så de blev velsignet med en mild varmedag op på 31 grader, da der efer frokost begyndte at være overskyet og senere at regne, her er regn, drypperi, ikke i stride strømme, som derhjemme. I hvert tilfælde binder regnen støvet, så faktisk så vi de omkringliggende bjerge meget tydeligere i dag her til aften. Her til eftermiddag var der heller ikke så travlt i ambulatoreit, så jeg fik lavet lidt brevskole: stabsofficerskursus. Så nu kan jeg snart se enden på brevet. Efter aftensmaden, her kl. 20.00 tog jeg så over og løb, med bange hjerte, fordi det gik så skidt sidst. Men det blev en lille personlig sejr: Jeg løb uden at måtte gå 3 km på 21.00 min med en hastighed på 8,5 km/h. Derefter lidt styrketræning, mave, ryg, overarme og bryst. Nå nu kl. 22.00 skal jeg drikke enkop te med Elke og så blir det sengetid tidligt i dag.
Kan I allesammen derhjemme have det godt.

torsdag
i dag har jeg vagt 2, men bliver faktisk ikke brugt til nogle operationer. Til gengæld er der meget i ambulatoriet. Jeg hjælper til så godt jeg kan og det gå faktisk rigtigt godt. Faktisk bliber jeg nødt til at arbejde meget af min middagspause, fordi der er så mange. Igen samme historie om eftermiddagen. Jeg ligger vandret, men får dog sammen med de andre læger bund i bunken til eftermiddagstuegangen kl. 17.00. Der er kommet en kvinde til med æggestokstumor, som skal fjernes dagen efter. Om aftenen skriver jeg på min brevskole og kommer fakstisk rigtigt langt, så nu kan jeg se en ende på det. Senere drikker jeg te sammen med Elke. Hun skal snart hjem, på lørdag! ØV! Jeg glæder mig til i morgen,hvor irerne har inviteret Britta, vores sygeplejerske, Rune, anæstesisten og mig ud at se Kabul city.
Fredag:
morgenrutiner som sædvanlig. Efter morgenstuegang tilbage til lejren og gøre klar til at tage på sightseeingtour. Vi skal være klar kl. 09.00. Sharp på klokkeslettet stod vi klar og blev hentet kl. 09.05. Det blev en tur igennem city til Kabuls eneste men fine hotel. Det er på en høj, således at man har en rigtig god udsigt fra stedet over byen. Der er også en stor gynge, som vi selvfølgeligt afprøvede. Turen gik videre til Bibimarnhill. Højen, vi vil nok kalde det et bjerg derhjemme,  ligger midt imellem Kabul nord og syd. Herfra kan man militærisk beherske hele byen. På stedet finder der et udspringstårn og et svømmebassin, bygget af russerne, som taliban benyttede til henrettelser i stedet for. Desuden finders der et stort reklameskilt uden reklame på.  Derefter gik det til Kaja, lufthavnen i Kabul, hvor vi var ionviteret til at se og komme op i kontroltårnet. Derfra havde vi igen en utrolig god udsigt over den del af byen. Vi fik også indtrykket af hvordan de arbejder der, med utroligt primitive, men stabil virkende kommunikationsmidler for at styre den civile og militære traffik i luftrummet og på ground. Derfra gik vi over til cafeteriet og fik god mad. Så gik turen til kirkegården for alle de russiske pansrede køretøjer med mere de har efterladt ved deres flugt fra Afganistan. Det var et stort indtryk at få. Det er ikke lidt materiel de måtte efterlade, og så tror vi vi har en chance for at gøre noget for dem????
Nå, om eftermiddagen kl. 16.00 var vi tilbage igen og atter kastede jeg mig over min opgave og blev færdig,, juuubiiii!
God samvittighed og så måtte jeg jo sige farvel til Elke, det var med trist hjerte, da jeg lige synes det gik så fint. Nå men emailen er opfundet.
Jeg gik i seng kl. 22.30.

I dag har jeg primærvagten. Ved stuegang kommer vi forbi nogle af vore egne, som har reddet sig en omgang diarré og opkastninger. Men de var allerede på vej til at have det godt igen.
Jeg begynder i ambulatoriet og ser enkelte patienter, men der er ikke travlt. Henad frokosttid kommer den afganer, jeg har opereret for navlebrok ind igen med opkastninger og diarre. Først troede jeg det var en almindelig ting, så som gastroenteritis, men da han så kastede op og det lugtede fækalt, så tog vi i stedet et røntgenbillede af bugen, som viste høj ileus, dvs stop for passagen i tarmen. Nå der var ikke andet at gøre end lukke op og se efter, hvad det er. Det viste sig at være enten at tarmen har presset sig ind i mellem syningen eller der er taget et sting i tarmen ved lukningen af bugvæggen ved den primære operation. Så vi løsnede tarmen, fjernede et lille stykke og så syede tarmen sammen igen. Og lukkede bugvæggen igen. Operationsteknikken er lidt forskelligt om man er franskmand eller dansker, så idag fik jeg lært hvordan franskmændene gør. Det var spændende. Vi gjorde denne operation efter frokostpausen og var færdige i tid til aftensstuegang. Her til aften har jeg tænkt mig at motionere lidt og se efter de amerikanere jeg har lært at kende, og drikke en øl sammen med dem.

Op som "sædvanligt". Morgenappel som vanligt. Ved morgenkonferencen var den, der skulle have primærvagten syg. Det blev beordret at jeg skulle tage den. Jeg havde den jo lørdag, men nå hvis det skal være sådan må det jo være sådan. I dag skal jeg også til Ali Abad, neurokirurgisk/organkirurgiske hospital. der fik vi set 5 patienter, hvor vi tilbød at hjælpe med diagnostik, bl. a. CT-scanning, da felthosptalet er den eneste der har sådan en i hele Afganistan. Ellers gik dagen med at operere 3 patienter. Den første med en reponering af et benbrud med extern fixation. De næste to med inguinalhernia, lyskebrok. Senere efter turen til Ali Abad hospitalet var jeg i ambulatoriet, da jeg jo har primærvagten.
Under hele dagen blev der snakket om en stammeleder, afganer, som var blevet skudt flere gange. Først var meldingen at han kom hertil, senere at han var på militærhospitalet og var blevet opereret, var stabil osv. Pludselig ved 17.00-tiden skulle han overflyttes til os. Senere kom så meldingen at det var fordi man frygtede at han skulle blive myrdet på det militærhospitalet, og at de ikke kunne sikre ham godt nok, og at det var derfor at han skulle til os. Så kl. 19.00 var denne patient hos os. Han haft Sin Guds hånd over sig. Han havde 2 skud i venstre ben, en i hø. ben, en i hø overarm og tre i ryggen som gik ud i maven, og deraf følgende skader på tyndtarmen, tre huller, og en i tyktarmen. Ved røntgen kunne vi se et fragment i bækkenet, i knoglen, som så ikke skal fjernes. Ved ultralydundersøgelsen fandt vi ikke andre skader. Denne mand var skideheldig. Nu ligger han på opvågningsafdelingen bag vores Camp Warehouse mure, og dermed i sikkerhed for pludselige angreb. Nu er klokken 23.00 og jeg vil gå i bad og derefter i seng.
Vi får se hvad natten bringer.

Der skete ikke mere på denne vagt i nat.
De sædvanlige morgenrutiner.
KL. 7.30 være hos tyskerne. Denne morgenappel var mere et surt opstød end noget andet. Vi sagde farvel til to.Til morgenkonferance fortalte jeg så om den patient fra igår. Så havde jeg almidelig dagsarbejde, da vores operation var aflyst, da kvinden med galdesten/galdeblærebetændelse havde tuberkulose, og hun blev henvist til en klinik der behandler sådanne ting. Så jeg var en hånd extra i ambulatoriet. Det er jo altid lidt hyggeligt når der er tid til patienterne og alle kapaciteter er til at rådføre sig med. I dag kom Safi, en afgansk læge, der fungerer som tolk i det tyske felthospital og som underviser mig i Dari, et af de to hovedsprog her i Kabul, han kom med de bøger jeg havde ønsket at købe i en lokal boglade. Det havde han gjort for mig, så nu kan jeg for alvor komme igang med at lære dari, da jeg bedst lærer gennem at læse. Så til i morgen har jeg sat mig ind i første lektion og så gennemgår vi det imorgen. :-))) ! Eftermiddagen gik meget stille, så jeg havde tid til at læse!
Efter aftensmaden spillede vi beachvolly på vores lille bane. Vi var fire mod fire. Det var meget hyggeligt, men vores hold tabte knebent, øv. Vi må tage revanche i morgen. Det ender med vi bliver gode til det hvis vi spiller det meget i løbet af et halvt år. Senere ved 20.00 tiden tog jeg så over og løb en tur i sportteltet. Jeg måtte gå i dag flere gange så mine 3 km blev på 22.30 min. men med elevation.  Derefter lidt styrketræning, men der var så mange mænd, at det var skidesvært at komme til de forskellige redskaber. Og så et bad, virklig tiltrængt efter beachvolly!
Kl. 21.00 er jeg invteret til en lille bar for at sige farvel til en af de tyske læger, nemlig Winfrid. Så vi fik en øl sammen og fik spillet bordfodboldt med nogle af de andre tyske læger mod nogle andre officerer. Det var rigtigt morsom, for vi vandt!
Ja og nu lige inden jeg går i seng gør jeg det her skriveri og ringer til Thomas.
Kan I alle have en god dag og nat.

I dag har jeg taget sekundærvagten, da en af lægeren er blevet rigtig syg, formentlig infektiøs betinget forstørrrelse af lever og forhøjede leverværdier, rødme af hånd of fodsåler samt kløende exantem. Han er blevet fløjet til medicinsk specialafdeling i Berlin. Han kommer fra Litauen. Nå jeg håber han bliver hurtig rask.
I går var der planlagt tre opertioner, en med fjernelse af en stålplade på en dreng, således at hans ben kan blive lige lange, en dreng med en stor byld i låret efter et traffikulykke og revision af sår på min ældre mand med navlebrok. Han havde en overfladisk infektion.
I middagspausen tog jeg et lille solbad, 10 min. på hver side samtidig med at jeg lyttede på Darilektioner. Bagefter var temmelig groggi af varmen så jeg lagde mig en ½ time i bunkeren for at køle lidt af. Da jeg ville tage tøj på i mit varme telt blev igen overmandet af træthed og lagde mig yderligere i 20 min. Så jeg kom lidt for sent til eftermiddagsarbejdet, men hvis der havde været noget kunne de jo bare kalde over radioen. Tilbage på arbejdet igen var der heller ikke styrtende travlt, så jeg lagde mig i airkonditioneret opholdsværelse i forbindelse med ambulatoriet og nød at køle lidt af. Til sidst var jeg helt frisk igen. Jeg fik læst lidt dari, men Safi havde desværre ikke tid i dag til at høre på min udtale. Nå det når vi bare i morgen tænkte jeg. Om aftene var der ikke planlagt volly, så efter aftensmaden havde jeg tid til at købe et nyt taletidskort til at ringe til Thomas, og så så jeg vores egen oversætter i lejren, så jeg spurgte om han havde tid til at høre på min udtale. Det havde han, så det var rigtigt godt, da han kunne rette mine fejl. Han synes at jeg er ganske god til at udtale de forskellige lyde. Senere om aftenen spurgte Rune om vi to skulle se en DVD. Det havde jeg tid til, så vi så Osama, en beretning om hvordan tre kvinder bliver nødt til at klare sig under Talibanstyret. En meget barsk film med en mærklig afslutning. Kl. 22.45 var det så sengetid. Jeg prøvede at ringe og skrive dagbog men forbindelsen til DK var afbrudt og kun en linie var igen oprettet men med utrolig dårlig kvalitet, så da jeg prøvede at ringe til Thomas fik godt nok kantakt, men kunne slet ikke høre andet end skratten i telefonen. Nå men vi forsøger bare i dag (torsdag) igen.

 

I dag har jeg ingen vagt. Så det er almindelig dagsarbejde. Vi gjorde en operation i går, en dreng med en udslukt højre nyre, som skulle ud da den gav ham mange infektioner i nyren. Det tog hele formiddagen. Om eftermiddagen var jeg i ambulatoriet og hjalp til da den nye kirurgiske chef ikke helt var inde i rutinerne og jeg kendte en hel del af patienterne. Han skal kun være her til lørdag. Så kommer der en anden mens jeg er væk og endnu en ny når jeg så kommer tilbage igen. I dag ledte jeg også stuegangen, da jeg var den eneste kirurg ved eftermiddagstuegangen, som man kalder visite. Det var lidt OK, men også lige puldselig at være den de andre kigger på, var også meget uvant i denne sammenhæng, da jo den tidligere chefkirurg bare bestemte alt og imod vores anbefalinger. Nå det gik godt, så nu er det ligesom mig der får gang i de her stuegange og får gennemført dem uden for meget sniksnak, samt at operatøren til hver patient nu får det afgørende ord. Min gode franske kollega, Pascal har flere gange ikke været der og så er det til mig at bestemme over hans patienter! Nå jeg håber jeg gør det i hans ånd. Om aftenen havde jeg inviteret amerikanerne til vore camp, og inden var jeg ude at motionere, men løbebåndene var ikke frie da jeg kom dertil, så roede jeg først 10 min og derefter løb jeg i 20 min. Så i dag fredag er jeg godt øm! Nå så klokken 20.00 efter et godt bad i en anden container, da et vandrør var sprunget, afventede jeg så amerikanerne. Ud af fire anmeldte kom 2, det var hyggeligt at mødes igen at bare sidde og snakke. Ireren, med hvem vi har været ude på sightseeingtour var der også, så det var meget morsomt at snakke sammen på de forskellige engelske dialekter og få en øl sammen. Kl. 22.40 skulle han så finde de andre amerikanerne og være i sin egen cam kl. 23.00. Så efter han var gået gik jeg i seng.
Fredag:
I dag har jeg primær vagten. Der er ikke så meget at lave, så det er OK. I dag er det jo afganernes helligdag, hvorfor der ikke var planlagt andet en to meget små operationer, nemlig en mand med knoglebetændelse, som skulle renses op i knoglen og få udstrakt sit knæ og en lille dreng som for 3 uger var blevet forbrændt og nu havde kontraktur af ankel og knæleddet. Vi skiftede forbindingen og mobiliserede knæet ved at strække det ud samt derefter lægge en gibs, for at holde det udstarkt.
Så om fredagen er det fletrationsdag hos tyskerne, så om morgenen havde jeg taget lidt ekstra med til min frokost og om aftenen spiser vi sammen i den danske lejr. Klokken 13.00 var der så en ny bunkeralarmøvelse, men da vores feltlasarett lige havde haft denne øvelse behøvede vi ikke at sidde i bunkeren i de 2,5 time det tager. Så vi var heldige. Der kom kun ganske få patienter og vi kunne så bruge tiden til at se en film i ambulatoriets hyggekrog. Vi så "thirteen days", en film jeg har haft med. Efter stuegangen, hvor vi blandt andet fik drøftet nogle problemer på plejeafdelingen, da personalet føler sig presset pga mange afganer indlagt, meget IV. medicin og manglende tolkebistand om aftenen.Nå vi forsøger at lette deres arbejde ved at sørge for at patienterne hurtigst muligt kommer på antibiotika per os( tabletter). Derefter tilbage i den danske lejr, hvor jeg er lige blevet færdig med at pakke til i morgen tidligt. Jeg flyver i morgen tidligt. Desuden skulle mit våben under lås hos forsyneren og arbejdsskema afleveres hos kommandobefalingsmanden til indtastning til lønnen. Til vore fællesmad fik vi gullasch og hjemmelavet rigtig kartoffelmos. Meget delikat og mættende. Nu er de ved at spille nogle spil, de hygger sig mens jeg får gjort min egne ting færdige. Klokken 24.00 afleverer jeg min radio til den næste vagthavende læge og så i seng! Jeg skal jo tidligt op og jeg glæder mig bare rigtig meget til at se Thomas og ungerne. Jeg er rigtig spændt på vore tur i  Spanien! Så hvis dagbogen bliver ført lidt uregelmæssig så ved I hvorfor.

Nu er jeg paa vej til Spanien. Klokken er 05.10. Jeg skal staa klar og jeg er klar, men ingen morgenmad. Naa nu maa vi se hvornaar det bliver. Vi kommer ubesvaeret til KAJA og bliver checket ind. Vi venter til kl. 9.00 foer vi flyver. Flyveturen tager ca 1,5 time og saa er vi i Termez med trans-all flyet. Over Hindukush bjergene er det igen temmeligt koldt! Vi lander i 45-50º graders varme. Og en del stoerre luftfugtighed end i Kabul. Vi har 3 timers ventetid foer vi skal videre. Kl. 13.30 skal vi staa klar til check in til Koeln. Men flyet paa startbanen er blevet overhedet. Inde i flyet er der over 45 grader varmt og airkonditioneringen strejker. Brandalarmen er taendt pga. det er saa varmt og vi maa vente til det er fixet, som det til sidst bliver med kuldespray mod brandalarmen, da der selvfoelgeligt ikke er brand i flyet men bare extrem varmt!!!!! Naa langt om laenge, ca en extra time i varmen faar teknikeren flyet gjort startklar og og vi kommer op i luften og efterhaanden bliver der helt behageligt inde i flyet. Vi faar sovet lidt. Paa et tidspunkt skal jeg tisse og paa tilbagevejen er cockpittet aabent og jeg spoerger om jeg kan faa lov til at sidde foran og se med, det faar jeg lov til og det er rigtigt spaendende. Jeg er med til at lande i Berlin og faar igen lov til at blive hele turen til Koeln med baade starte og turen og lande. Det var bare maegtigt!! Jeg fik udvekslet e-mail adresser og dermed en ny ven/bekendt man maaske senere kan faa glaede af. I Koeln bliver vi afhentet af overnatter der.
 Soendag har jeg dagen over i Koeln til min egen raadighed. Foerst sover jeg laenge, uden at vaagne pga af varmen, skoent, og faar saa busletten til at koere i til den indre by. Der ser jeg Koelner Dom, hvor der er Messe og nyder at deltage der. Bagefter gaar jeg tur langs Rhinen hvor der er loppemarket. Saa spiser jeg paa en fortovscaffe frokost og koerer tilbae igen da jeg har aftalt med Term-Koeln at vaere tilbage igen kl. 15.00. Han koerer mig saa til den civile lufthavn, hvor jeg har flyveren til Madrid kl. 17.30, men skal checke ind kl. 15.30. Alt gaar planmaessigt. Der er ingen mad paa flyveren saa da jeg kommer til Madrid er jeg bare kanonsulten. Der er temmeligt varmt, 36 grader, og fugtigt. Naa men sult er sult saa vi spiser ude efter at have lagt bagagen paa hotellet.
Mandag tager vi saa til byen vha Metroen. Vi ser Kongepladset, Kathedralen og museum med Dali og Picasso mm., og i en park med en kunstig soe, og spiste tappas HMMMMM!! med koelig hvidvin og selvfoelgeligt masser af vand. Vi nyder temeraturen naar den kommer i naerheden af de 33 grader, men ellers er der lige i overkanten varmt pga fugtiheden. Men nu efter jeg har skrevet faerdig skal vi op og planlaegge lidt for i morgen, hvad vi saa goer. Kan i alle derhjemme have det godt. Det er skippeskoent at vaere sammen med sine maend igen. Jeg fik givet Joachim sin gave, en T-shirt, som han er blevet rigtig glad for allerede, Jacob en lille paraply/parasol, Thomas cigarer. Alle blev glade.

kort resume over en uges ferieoplevelser:
Madrid: Vi ser Kongeslottet (Palacio Real)- fed bygning. Vi foeler os tilbage til Versaillesslottet.
Andre fede bygninger paa vores vej fra sted til sted.
Vi saa billeder fra Picasso, Dali i Centro de Arte Reino Sofia.
Kathedraler hvor man foeler sig tilbage til Peterskirken i storslaaethed.
Puerto de Toledo, en slags triumfbue.
Spiste is i en stor park midt i Madrid: Parque del buen retiro.
Vi kom til conventi de la Encarnacion den 27.7, hvor den hellige Pantaleons blod bliver flydende denne dag.
Ser store pladser med staue af Don Quijote og hans tro vaebner Sancho Panza og en anden plads med den jordbaerspisende bjoern, Madrids varetegn.
Vi saa et nubisk tempel, som var givet til Spaniolerne som tak for hjaelpen ved bygning af Aswan daemningen.
Saa saa vi Rosenhaven ( La Roselada) med over 100 forskellige roser.
En forlystelespark alla 4 gange stoerre en Tivoli!! Fed park, Alle drengene var ellevilde. Vi kom dertil via en svvaevebane henover en stor park, som paa grund af varmen var helt toerret ud.
Spiser paa fortovsrestauranter drikker lokal vin, hmmm. Vaenner os til at spise som de lokale, sen morgenmad, frokost efter kl. 14.00 og aftensmad efter 22.00. Proevede at spise en tapasmiddag, dejligt.
Toledo: En middelalderby paa en bjergtop. Stejle smaale straeder/gyder. Thomas koebte en lille kniv- med en Toledoklinge, og jeg en flot silkesjael. Joachim et lille svaerd. Jacob var den eneste der ikke blev fristet.
Vi saa Toledos domkirke, hauww! Pga reparationsarbejder kom vi ikke ind i Alcazar. Casa- Musteo de El Greco, Sinagoga El Transito og et hav af kirker.
Lissabon: Castello de San Jorge, hvor vi saa der ogsaa var festival, og vi ville saa komme tilbage dertil til aftensmadtid. Endnu en middelalderkirke San Antonio katedral. Thomas var segnende traet og tog tilbage til hotellet og sov middagssoevn, hvorimod Joachim og mig tog videre rundt i byen og kom til en stor plads, praca do comercio, hvor der var en fotoudstilling, som var rigtig god, med store fotos af forskellig steder i verdenen. Saeregne steder med en baggrundshistorie. Om aftenen tog vi saa tilbage til castellet, hvor vi spiste grillede gnaveben med broed og chips, grillspyd og selvfoelgeligt spansk oel. Hmm. Til vores store glaede var der saa gratis koncert med en guitarist og derefter en gruppe flamencospillere/dansere. Min dag var reddet!!!! Hold da op det var godt.
I belem saa vi katedralen og klosteret, og arkeologisk museum.
Fatima: En lille by, der er praeget af turismen/pilgrimsfaerd efter Mariaaabenbaringer. Vi saa katedralen og aabenbaringskapellet, men tog ikke ud til det andet aabenbaringssted.
Porto: Vi ser kirker af forskellig slags, proever at komme Mosteiro de S. Bent da Vitoria, hvor vi saa kunne se kirken, men der var biskopmesse, saa vi saa den senere.En af kirkerne (skt. Francisco) var desanktificeret, men var traebeklaedt og traeet bemalet med 600 kg guld. Det var meget imponerende. Porto har ogsaa disse meget smalle gyder med smalle smalle huse, hvor vasketoejet haenger udfor vinduerne. Flere steder kunne vi kun se udefra, det var lidt aergerligt. Til gengaeld tog vi paa stranden to gange og Thomas og mig blev temmelige roede. Ungerne er helt forskaanet. De har slet ikke brugt faktor solcreme overhovedet. Foerste gang var vi paa en stenstrand, ej saa fedt men anden gang sandstrand. Boelgerne er ogsaa noget hoejere end derhjemme. Det er skoent at bade i Atlanterhavet. Den ene aften kom igen forbi et festival og fik helstegt pattegris, hmm.Under hele turen smaaslaas Joachim, Jacob og Thomas. Det endte med en ankelforstuvning hos Thomas i gaar. I dag bruger vi saa tiden paa smaaindkoeb og skriving af dagbog m.m. og i aften gaar turen til Barcelona. Vi har omplanlagt noget af turen da jeg skal tidligere tilbage end foerst planlagt.Saa hele nordkysten dropper vi. Derved faar vi saa ekstra tid i Barcelona, Sevilla og Granada. Kan I hygge jer derhjemme.